Tilbage til bogen

Anmeldelser af "Ægte brøker":
 

 

Den perverterede uskyld

Jesper Wung-Sung fanger fornemt kompleksiteten mellem liv og død i sin nye ungdomsroman, der giver læseren et frysende billede af det psykologiske minefelt, der kan udløse skolemassakrer
Janus og Marcus er to intelligente gymnasiefyre, der søger mental afstivning ved at dyrke den romerske despot Caligula på nettet. I starten kender de kun hinanden via deres net-identiteter. De er begge lettere utilpassede. Iført lang sort frakke dasker bumsede, venneløse Janus med Jack Daniels-flasken ud og ind af det gymnasiemiljø, han kalder ”det forlorne fællesskab” med ”forstå-fjolser og pop-personer”, og det gudesmukke fodboldtalent Marcus lever i ét på overfladen lykkeligt parforhold med Anna, skolens hotteste pige.
Janus og Marcus finder ud af, at de går på det samme gymnasium, og gradvist opdager de, at de har andet til fælles end fascinationen af Caligula. På den lange bane bliver det drømmen om, at få folk til at standse op og tage stilling til deres liv i stedet for bare at følge med strømmen, der kitter de to umage fyre sammen i et irreversibelt desperadospor, der til sidst fører ind i det ultimative mareridt. ”Fordi alt er sort af løgn, vil vi komme og aflevere et lyn af sandhed! Det vil være vores bidrag til verden: et sandt øjeblik!” siger Marcus i et oprømt øjeblik under de to fyres opvarmning til det endelige showdown, hvor alt går i opløsning.
Bogens styrke er Wung-Sungs evne til at komme ind under huden på de to fyre. Ægte brøker stiller spørgsmålet: Hvad er ægte liv, og hvordan trænger man ned til livets ukorrumperede kerne? En ægte brøk er jo som bekendt defineret ved, at forholdet mellem tæller og nævner skal være større end 0 og mindre end 1, og det er i det symbolske spændingsfelt mellem frygten for at blive ingenting og kampen for at blive hel, romanen definerer sit rum.
Og det rum indkredses ved med stor indlevelse og nuanceret skrivekunst at grave sig ned i de sammenfiltrede lag af ensomhed, sorg, sex, forvirring, vrede, kærlighedslængsel og drømme, der ligger som resonansbund for identitetssøgningens veje og vildveje. Hverdagslivet skildres med seismografisk præcision fra billeder af familielivets fastfrosne monotoni over momentane glimt af brusende livsfylde, når krop og sjæl i et lykkeligt arbejdsøjeblik eller under en løbetur pludselig rammer en synkron nerve af et her-og-nu.
Ægte brøker kan godt anskues som en moderne genskrivning af Rifbjergs svært sejlivede generationsroman Den kroniske uskyld (1958). Med den tilføjelse, at her godt 50 år efter er uskylden ikke længere kronisk. Uskylden er nu farvet af den glidende bevægelse ned i en perversion, der får næring ved ikke at blive opdaget og konfronteret. På den led rummer bogen en stille advarsel. Michael Moore skildrede en skolemassakre og nedfrysningen mod et nulpunkt på sin dynamiske måde i filmen Bowling for Colombine (2002), hvor Gus Van Sant skildrede den lammende passivitet i lange, uklippede kamerabevægelser rundt i skolens rum i Elephant (2003), inden katastrofen indtræffer. Jesper Wung-Sung lader os komme helt ind i hans to martrede drengesjæle, inden omgivelserne – og vi som læsere – opdager, at det er for sent. Det er i tankerummet efter katastrofen, de virkelige tømmermænd melder sig.
 

          Henning Mørch Sørensen, Information, d. 3/9-2009


 

Caligulas børn

 (Jesper Wung-Sung har skrevet en besættende god bog om ét af tidens modeluner)

Janus går klædt i en lang, sort frakke året rundt. Hans hobby er at se på hundetræning. Uden hund. Janus drikker Jack D. af flasken, og han onanerer mindst syv gange om dagen. Marcus har en kæreste og en hund, der hedder Sofus. Den knurrer, da han vil sælge førsteudgaven af Henrik Pontoppidan. Marcus føler det, som hans hoved sidder i en skruetvinge, der strammes hele tiden. Janus og Marcus går i 3.g – ikke i samme klasse – men de deler en lidenskab for ondskabens fyrste, den romerske kejser Caligula (37-41).
Det er Jesper Wung-Sung, som fortæller deres historie i romanen Ægte brøker. Den er besættende god. Så potentielle læsere skulle måske stoppe her!
Man aner nok, at Janus og Marcus er på dødsruten. Med en gammel romer som eneste link til virkeligheden. Men der går faktisk en god del af historien, før læseren indser omfanget af krystalklart vanvid. Bogens voksne gør det aldrig. Janus og Marcus indbyder ikke til nærgående spørgsmål, de bliver i hvert fald ikke besvaret. Og det er én af Wung-Sungs uafrystelige pointer, at alt for mange mennesker kiggede den anden vej, mens to forrevne sjæle distancerer sig fra alt og bygger op til at tage hævn. Den sidste dag på gymnasiet ankommer de kl. 10:05 med fyldte sportstasker og rigeligt med ammunition. Janus har lige fået job på tanken. Han fortæller dem, at han nok først kan møde kl. 15.
Jesper Wung-Sung sniger sig helt ind under huden på disse drenge, der metodisk afprøver ondskabens trappetrin. Det er ikke rar læsning. Forfatteren sandsynliggør deres handlinger, men ikke årsagerne. Det er endnu en pointe, at hævnens engel kan tage bolig de helt uventede steder. Og så er det egentlig så let, når man blot forstiller sig og bærer maske og lang, sort frakke. Caligula behøvede ikke at forstille sig. Og ”ægte brøker” er, som bekendt, numerisk mindre end 1.
Ikke siden Kim Fupz Aakesons Englebarnet (1991) er der skrevet en så klaustrofobisk historie fra drengekønnets værksted. Dér hvor det handler om ære og sårbarhed. Pigerne og en udtalt ulyst til at blive voksen. Janus og Marcus brækker sig i lårtykke stråler over alt og alle. Det måtte ende galt.
 

Steffen Larsen, Politiken, d. 8/8 – 2009


 

Ondskabens alliance

Ballade
Jesper Wung-Sungs Ægte brøker er en stor satsning. Symbolikken i titlen er tydelig og romanens henvisninger snubler over hinanden med J. P. Jacobsens Et skud i tågen, Rifbjergs Den kroniske uskyld og skolemassakrerne, som de mest eksplicitte. Alt virker skrevet med henblik på fortolkning, og derfor en oplagt udgivelse for netop Dansklærerforeningens Forlag. Samtidig er det en intelligent, flot skrevet og skæbnesvanger ballade om to drenge i 3.g., skiftevis fortalt af de to. De går på samme gymnasium uden at kende hinanden, men finder sammen via nettet og fælles betagelse af den romerske kejser Caligula og hans samtid. Begge er usympatiske genier med spleen i særlig grad. Det skal gå galt. Janus er et psykisk portræt af en socialt isoleret outsider, en onanist, der lever i en indre verden. Marcus er den smukke, god til alt, ikke mindst fodbold og piger, kæreste med skønne Anna, som Janus elsker i smug. Begge er hævnere. Janus for mobning, Marcus fordi han ikke kommer over farens død. Tilsammen udgør de en forbløffende fascinerende ondskabens alliance.
 


Kari Sønsthagen, Berlingske Tidende d. 12/6-2009
 

 

Til start på siden