Tilbage til bogen

Uddrag af romanen "Ægte brøker":

 

 

 

 

(Janus)

3 år, 10 måneder og 8 dage. Så lang tid regerer den unge Caligula som kejser af Rom, inden han bliver dolket til døde i et dunkelt galleri, hvor han er stoppet op for at iagttage og opmuntre et par optrædende asiatiske drenge. Et par spjæt og piruetter sender knøsene væk bag søjlerne, og Caligula er omringet af hastigt voksende skygger og glimtende knivsblade. Op mod 100 gange jager de dolkene i ham og hans krop; ikke kun i halsen, brystet og maven, men også i lårene, armene og gentagende gange i kønsdelene og ansigtet. Hugger løs mod munden og øjnene, som for på massernes vegne at hævne 3 år, 10 måneder og 8 dages tyranni. Men først og fremmest fordi Caligula hviner som et svin. Og bliver ved at skrige. Han skriger: Jeg lever! Jeg lever! Jeg lever endnu!
         
Janus ved besked om Romerriget og dets kejsere. Hans historielærer har for længst måttet melde pas med et suk og en sidste bogliste.
          Men i sommerferien før 3. g finder han Forum Romanum. Gardinet er trukket for i bestræbelsen på at kunne fortrænge dagen med dens femogtyve graders varme virkelighed og den græsplæne, som hans far nok godt ved, at han ikke får slået. Og pludselig er han dér.
          Janus forstår instinktivt foran skærmen, at hvad han hidtil har erhvervet sig af viden, kun er at regne for overfladisk quizkendskab. At det først er nu, han skal til at lære. Til at forstå verden.
          Man skal bestå en test for overhovedet at kunne logge
8 på. Besvare alt fra simpel turistleksikalsk opslagsfakta om højene Palatin og Kapitol, deres udvikling fra en sumpet dal og begravelses- og handelsplads til at være verdens centrum, til mere indgående og ikke oversat forskning fx i karakteren af, tidspunktet for og tolkning af Elagabals 5. prodigium.
          Det lykkes.
          Janus føler det, som er den indtastede adgangskode også en virtuel tidsmaskine, der åbner en massiv træport ind til et to tusind år gammelt Rom: Han famler sig frem til nærmeste gigantiske søjle; han gemmer sig bag den; trykker sig ind til den; gnider og kradser stenen, mærker kannelurerne gang på gang, indtil han genkender dens joniske skikkelse mod håndfladen; han tager dybe indåndinger, der får tunikaen til at hæve sig; han kaster sig hovedkulds ud og ind i denne verden af boder og butikker, ludere og lommetyve, soldater og senatorer, og, svævende som en strålende ånd over det hele, kejseren.

 

 

 

Til start på siden

 

Tekst, billeder, design, grafik og audiovisuelle materialer på nærværende internetsted er beskyttet efter dansk lov og EU-lov om ophavsret. All rights reserved.