Tilbage til bogen

Uddrag af billedromanen "Alamo":

 

Dag 3

Sam blev begravet under det store træ for enden af marken. Jeg lavede et lille trækors mens Far kørte til Byen. Han kom tilbage med en slikkepind. Det havde jeg kun smagt en gang i mit liv. En Jul da jeg var lille. Far sagde den var til mig. Mor lagde den ovenpå kaminen. Så kunne jeg få den om aftenen efter jeg var færdig.
       
Tænderne løb i vand ved at tænke på slikkepinden mens jeg arbejdede. Hver gang jeg nåede enden af marken kunne jeg se det lille trækors. Da jeg vendte om kunne jeg se tre heste foran hytten. Da jeg kom derned gik jeg ind. Det var tre mexicanere. Den ene stod ved døren og den anden stod ved kaminen og den tredje stod ved Far og Mor. Ham ved døren havde et gevær i hånden. Men det var kun ham foran Far der talte.
        Der havde været problemer med bosættere som ikke overholdt mexicansk lov sagde manden.
        Det er rigtigt sagde Far. Men det er ikke os.
        Hvem er det så sagde manden.
        Det ved jeg ikke sagde Far. Men vi betaler og gør som vi skal.
        Manden ved kaminen havde taget slikkepinden og holdt den som en revolver. Så så jeg at han slikkede på den. Jeg ville fare på ham men Mor holdt mig tilbage. Han havde den nu helt inde i munden. Da han så min vrede smilede han. Så blev hans øjne hårde og han knasede slikkepinden mellem tænderne. Mor hostede og Far sagde ingenting. Og så gik de. Mexicaneren med geværet til sidst. Han sagde høfligt farvel og lettede på hatten.

Den tredje dag angreb mexicanerne. 200. 300. 400 eller 500 mand kom mod os som skinnende biller i solen. Det gik stærkt. Snart var de store som bisoner og næsten henne ved Fortet. Jeg blev grebet af angst og fyrede geværet af for tidligt. Skuddet lavede ikke andet end et hul i luften. Gordon stod rolig som var det harer han sigtede efter. William bandede højt og hidsigt men ramte en mexicaner hver gang. Daniel og Charles skiftedes til at skyde og lade uden at sige et ord. Så lykkedes det os at drive dem tilbage. Mexicanerne flygtede med deres sårede på slæb. Mange af de døde fik lov til at blive liggende på Jorden. Vi havde ingen døde.
        Ingen skældte mig ud for at være gået i panik. Vi satte os ned. Gordons vejrtrækning var tung og hivende. Jeg kunne se på hans store knoklede hænder at han rystede. William skar tænder. Han fandt en flaske frem og drak. Gordon tog en tår. Daniel sad med sveden løbende ned ad ansigtet. Charles tegnede et mønster med en pind i sandet. Jeg tog en tår af flasken. Jeg havde aldrig drukket whisky og det brændte som ville det op igen. Så blev det liggende i maven og bredte sig godt ud i kroppen.
        Ingen sagde et ondt ord til mig. William vendte ryggen til. Gordon snorkede højlydt under hatten. Charles kikkede på stjernerne til hans øjne faldt i.
        Godnat sagde Daniel.
        Godnat Daniel sagde jeg.

 

Til start på siden

 

Tekst, billeder, design, grafik og audiovisuelle materialer på nærværende internetsted er beskyttet efter dansk lov og EU-lov om ophavsret. All rights reserved.