Tilbage til bogen

Lektørudtalelse af "Alfred og gabetokken":

 

 

 

Emne: eventyrlige fortællinger ; anderledes ; venskab ; livet

Alfred står i gabestokken på torvet og råber de mest fantastiske ukvemsord og fornærmelser. Det har han gjort i mere end 40 kongers tid, for Alfred bliver ikke ældre. 
[...] Men en dag kommer pigen Rebekka forbi, og landet får en ny konge 
 

Kort om bogen

Alfred står i gabestokken på torvet og råber de mest fantastiske ukvemsord og fornærmelser. Det har han gjort i mere end 40 kongers tid, for Alfred bliver ikke ældre. For tænksomme læsere fra 10 år og højtlæsning fra 8 år

 

Beskrivelse

Alfred og hans venner, rotterne, lever af den mad folk kaster efter ham. Ingen kan længere huske, hvorfor Alfred kom i gabestokken, men måske havde han sagt:"han har jo ikke noget tøj på", til den daværende konge. En dag begynder pigen Rebekka at opsøge ham, og favner hans fornærmelser med venlighed. Der kommer også en ny konge, der opfører sig anderledes end de foregående. Alfred har hvert år haft mulighed for at blive benådet, men har aldrig kunnet modstå trangen til at udslynge majestætsfornærmelser

 

Vurdering

Det er en hjertevarm fortælling om at være anderledes og føle sig afskåret fra andre mennesker, og hvordan det kan skabe en sådan vrede, at det kun kan komme ud som fornærmelser. Fortalt fra Alfreds synsvinkel så vi får en forståelse for hans indre liv, og den ender med at kærlighed og venskab ændrer Alfreds liv til det bedre. Jesper Wung-Sung er kongen af metaforer og mærkværdige hændelsesforløb. John Kenn Mortensens forsidetegning er både skræmmende og humoristisk

 

Andre bøger om samme emne/genre

Alfred, der står og råber, minder om Pierre Anthon i Tellers
 Intet , men denne bog er mere hjertevarm. De sproglige virkemidler og tematikken minder om Louis Jensens fabulerende fortællinger, fx Drengen der fik en hunds hjerte
 

Til bibliotekaren

Anbefales til folkebiblioteker og PLC

 

 

 

Lektør: Johanne Elvers Madsen

 

 

Til start på siden