Tilbage til bogen

Anmeldelser af "Den sidste henrettelse":

 


Med Jesper Wung-Sung er der tilføjet dansk (ungdoms)litteratur en moderne følsomhed og en porøs skriftbevidsthed, der ikke ligefrem er hverdagskost. Wung-Sung er en udfordrende og sensitiv aflæser af den mandlige identitets kompleksitet, og det projekt ses bredt udmøntet i et forfatterskab, der såvel genremæssigt som stilistisk tør gå nye veje.
                      I sin seneste roman Den sidste henrettelse har Wung-Sung henlagt fiktionsrammen til Svendborg anno 1853. 15-årige Niels Nielsen sidder i en celle og venter på at bøddelen skal hente ham. Han er anklaget for ildspåsættelse og drabet på arrestchefens søn. Romanen foregår over den sidste dag i Niels’ liv og består af en række tætvævede situationsbilleder i og omkring den martrede dreng, som med blikket rettet mod sollyset stiller spørgsmålet: ”Er jeg et skidt menneske?”
                      Romanen indkredser en mosaik af potentielle svar ved at lade fortælleren gå ind i bevidstheden på en række af de personer, der på hver deres måde har en interesse i, at henrettelsen finder sted: bageren der skal sælge sukkerbrød på Galgebakken, snedkeren der skal lave kisten, borgmesteren der skal vise handlekraft, bødlen der skal demonstrere sit professionelle håndelag og digteren (en svimmel og omverdenskonfus H. C. Andersen – ramt lige på kornet) der overværer halshugningen og i sin dagbog skriver: ”Alle ville til denne henrettelse, den dag var en festdag.” Et andet fortællespor udgøres af drengens tanker og den dialog han fører med en flue i cellen. Her dukker billedet af den døde mor og samværet med den kærlige, hårdtarbejdende far op sammen med erindringen om forelskelsen i pigen med kurven og drømmen om Amerika med dens fascinerende Mississippi-flod. Udspændt mellem drømmene og faderens frygt for at havne på fattiggården (”det er som at blive levende begravet”) indkredses i en bevægelse, der kompositorisk følger nedtællingen time for time, en række koncise erindringsbilleder, der danner et bevægende portræt af en ung mand, prædestineret til at blive social udstødt.
                      Dødsøjeblikket oplever drengen ”som om det sker med det bjergs langsommelighed”, hvor den sidste registrering af et modermærke på bødlens hånd glider over i et drømmebillede, hvor drengen maver sig op på en tømmerflåde og i et syn ser faderen, moderen og pigen med kurven – parallelt med at det lineære tekstbillede rent grafisk begynder at slingre og toner ud i en s-formet bølgebevægelse. Her går skrift og tematik op i en smukt forløst helhed i en af omfang lille roman, der på alle måder føles stor. Og i øvrigt med en fremragende omslagsillustration af Alette Bertelsen, som i en lyrisk montage fint fanger en grundtone i fortællingen.

 

 Henning Mørch Sørensen, Information, d. 17/12-2010


 

Dømt til at dø

Det er en virkelig begivenhed, der er grundlaget for Jesper Wung-Sungs nye roman. I 1853 blev den 15-årige Niels Nielsen henrettet i Svendborg for pyromani og mord på arrestchefens femårige søn. Wung-Sung lader os følge den unge delinkvent i det sidste døgn. Feberramt og konfus fortæller han sin historie i brudstykker til en flue, og hans beretning suppleres af præstens, borgmesterens, bagerens, snedkerens og til slut en H. C. Andersens-lignende digters synsvinkler. Andersens dagbogsoptegnelse fra den henrettelse, han overværede i 1825, er ligefrem en del af Wung-Sungs kildegrundlag, ligesom Mark Twains ”Huckleberry Finn" ligger som tydeligt ekko i historien. Det kommer der en stærk, hudløs og næsten ubærlig lille bog ud af, som både giver et fint billede af en svunden og alligevel forfærdelig nær tid, og som tager et solidt favntag med det store spørgsmål om retten til at leve og at være dømt til at dø.”
 


Per Krogh Hansen, Berlingske Tidende, 10/12-2010



Den enes død er den andens brød

Jesper Wung-Sung seneste udgivelse er en lille roman – men kun lille i omfang. For stemmen i Den sidste henrettelse, som jeg på første side opfattede som en børne-ungdomsroman, begyndte at tale mere og mere indtrængende til mig, indtil jeg kunne lægge bogen færdiglæst fra mig med en fornemmelse af både at have absorberet et stærkt debatindlæg, en medrivende semi-historisk beretning og en klassisk fortælling om skyld og straf.
                      Hovedpersonen Niels Nielsens historie bliver fortalt i et autentisk lidt gammeldags sprog anno 1850’erne. Time for time tæller forfatteren ned, indtil Niels’ hals får nærkontakt med skarpretterens økse.
                      I sig selv er det et fiffigt forfatterteknisk trick at præsentere den dømte og hans ugerninger i de allerførste sætninger og derefter sørge for, at læserens sympati aldrig svigter drengen Niels, der bliver henrettet som den sidste på Svendborgs Galgebakke den 22. februar 1853.
                      Imens man får lejlighed til at spekulere over, om vi virkelig ønsker hård straf – om end ikke dødsstraf – til så unge kriminelle? Til et barn, der i bogen beskrives som en ubagt dej, og som heller ikke i dag har stemmeret, er myndige eller bare er over den seksuelle lavalder, før de må kastes i fængsel!
                      Desuden så jeg en gang en opgørelse over, hvor meget samfundet profiterer på kriminalitet: Løn til betjente og kriminalforsorg, til psykologer og socialrådgivere, til domstole og forsikringsselskaber. Faktisk er det svært at få det økonomiske hjul til at dreje hurtigt nok, hvis der ikke er nogen, der tjener på andres anløbne moral.
                      I Jesper Wung-Sungs roman bliver tesen om ”den enes død er den andens brød” fuldstændig konkret.
                      Måske er ordsproget endda opfundet, dengang en halshugning ikke gav publikum blod på tanden, men derimod rykkede i den søde ditto, hvorfor bageren havde sin gode handelsdag – især med det sukrede hvide brød.
                      Men i timerne inden 15-årige Niels Nielsen, møder læseren mange flere end bageren, der tjener på, at drengen får dødsstraf: Snedkermesteren, der fremstiller kister, borgmesteren, der bruger henrettelsen til politisk at demonstrere sin handlekraft, købmanden, der får solgt brændevin, bødlen, der med sin skarpslebne økse praktiserer sit hverv. Til sidst digteren selv, der suger og bruger historiens marv i sin egen digtning.
                      Niels’ historie er præget af social indignation, men også af empati. Nok er han skyldig, men han er svigtet, ensom og uheldig – og hverken pyroman eller morder.
 


Iben Friis Jensen, Fyns Amts Avis, 27/11-2010



Samtaler mellem hånd og flue

 Jesper Wung-Sungs bog ”Den sidste henrettelse” er en fortælling om en drengs sidste timer i arresten før hans henrettelse. Historien, der bygger på en virkelig begivenhed fra 1853, er både velskrevet og veldrejet i sin fortælleform, og formår at give læseren en upåklagelig læseoplevelse.

Den 22. Februar 1853 blev den 16-årige Niels Nielsen, også kaldet ”ildebrandsdrengen”, henrettet i Svendborg. Denne sidste henrettelse i Svendborg danner grundlaget for Jesper Wung-Sungs nye roman. Selvom bogen bygger på en historisk hændelse, så er fortællingen dog stadig fiktiv. Men her er fiktivt bestemt ikke dårligt. Tværtimod!
                      Med Den sidste henrettelse demonstrerer Jesper Wung-Sung tydeligt sit talent for det sproglige. Sproget er super enkelt og letlæseligt, men dog stadig langtfra simpelt. Wung-Sung fanger sin læser og gør fortællingen troværdig.
                      Med ganske få virkemidler føres læseren gennem både dramatik, humoristiske indslag og følelsesladede personskildringer.
                      Den ene halvdel af fortællingen fremstilles fra den dødsdømte drengs vinkel. Enten gennem hans venten i cellen i arresten eller via hans erindringer, når han tænker tilbage på sit liv. Resten af bogen udgøres af korte scenarier fra byen, der med spænding afventer den forestående henrettelse.
                      Det er især scenerne fra fængselscellen, der brænder igennem. Den unge drengs tanker. Hans venten. Den langsomme nedtælling til dødsstunden. Og ikke mindst hans samtaler med den flue, der hele tiden lander på hans betændte hånd, og konstant blander sig i hans tanker og byder ind med spydige kommentarer. Genfortalt, kan det lyde sært, men af uransagelige årsager virker disse scener på samme tid morsomme og stærke.
                      Den sidste henrettelse byder på den helt rette cocktail af følelser, fortælleglæde, dramatik og et strejf af komik. Og netop derfor er den en særdeles læseværdig oplevelse.



Trine Wøldiche, KultuNaut, d. 8/12-10



Elegant historie

 I et stilsikkert sprog afdækker Jesper Wung-Sung i sin nye roman lag på lag beretningen om en 15-årig dødsdømt dreng i en barsk tid.

”Alle ville til denne henrettelse, den dag var en festdag”

                      Således lader Jesper Wung-Sung forfatteren H.C. Andersen indlede romanen med denne prolog. Tilsvarende lader han elegant samme H.C. Andersen komme til orde igen i slutfasen, som en slags skrivende reporter på stedet, hvor 15-årige Niels Nielsen den 22. Februar 1853 på galgebakken i Svendborg halshugges for brandstiftelse og drab.
                      Jesper Wung-Sung skildrer romanen igennem de sidste dage og timer – ja, der er faktisk tale om en minutiøs timenedtælling – en slags stigende intensitet, som lag på lag afdækker den hele beretning om en dreng på 15 år og dødsdømt, og hvordan forskellige involverede personer tilsvarende agerer i dette dødsdrama.
                      Vi er i en anden tid og forskellige verdener. Snart hører vi om bagermesterens tanker om dagens forventninger til øget salg, så er det buddets vinkel, snedkermesterens muligheder og syn på sagen, borgmesterens store dag, præsten, som afvises, og ikke mindst arrestcheffamilien, hvis barn er blevet dræbt, og barnets helt specielle rolle.
                      Disse øjebliksbilleder kædes ind i den allervigtigste historie, som vores hovedperson Niels tilsvarende sender os tilbage til – tanke for tanke – siddende i sin fængselscelle, ventende på sin skæbne.
                      Et barskt liv, uden en mor, med en svækket far, hvor hver dag er en kamp for overlevelse, hvor fattigdommen er uafrystelig, hvor tilfældighederne bliver skæbnesvangre.
                      Men også – trods det korte liv – en lille forelskelse, som i tankerne giver Niels lidt varme i disse ubarmhjertige sidste timer, og hvor en lille flue får en stor rolle!
                      Jesper Wung-Sung har her skrevet en fornem lille roman i et stilsikkert sprog om et rystende historisk øjeblik, som rækker længere, end det umiddelbart ser ud til.
                      Et forfatterskab, som konstant varierer sig, og som bare vokser sig større og større. Man ser frem til næste udgivelse!


Kent Poulsen, Børn & Bøger, Nr. 3 , 2011.

 

Til start på siden