Tilbage til bogen

Anmeldelser af "Den uægte (Grafisk roman)":

 

 

 

Hverken Jesper Wung-Sung eller Palle Schmidt er kendt for at levere feel-good-produkter, og med den grafiske roman De uægte får vi igen mulighed for at redde os nogle sikre gys.

Joakim er løber, og fortællingen begynder lige før han vinder et løb. Tilskuerne er vilde med ham, hans kæreste er også ret vild, og en mand med et visitkort kommer for at præsentere sig. Det er ikke helt den invitation, Joakim havde forventet, men han får tilbudt et stipendiat til et universitet for elitesportsudøvere. Hans eneste opgave bliver at vinde over en løber, Jennifer, der har endnu bedre tider end han har. Og her kommer så romanens første overraskelse: Skønt det ligner vores nutid, så befinder vi os efter ‘den store robotkrig’, hvor robotterne forsøgte at komme menneskene til livs. Nu er der mistanke om, at Jennifer er en af de sidste robotter, at det er derfor hun løber så fantastisk – og så skal hun naturligvis indfanges.

Joakim begynder på universitetet – en amerikansk udgave – og det lykkes ham med noget besvær at komme i kontakt med Jennifer der bestemt ikke er utiltrækkende. Han passer sin løbetræning og de to, Joakim og Jennifer, mødes i finalen. Og hvilken finale. Totalt uforudsigelig og skingrende uhyggelig.

Den uægte er super som grafisk roman. Her får vi stemninger og personligheder foræret, herunder et indtryk af Joakims to venner på universitetet, den ene en stor, frembusende basketballspiller og den anden en introvert og lidt vindtør skakspiller. Også uhyggen har gode vilkår i sort/hvid, og illustrationerne skaber effektfuldt en dyster underlægning til den ultimative gru.




Birte Strandby, Bogvægten, d. 11/8-2018


Forfatter: Jesper Wung-Sung og Palle Schmidt
 

Bogen kort fortalt: Original historie om løbetalentet Joakim der skal løbe sit livs løb. Bogstaveligt talt!

En ung dreng ved navn Joakim bliver udvalgt til et løbehold for kun de allerbedste. Joakim indvilliger i at løbe for hr. Wilson, lederen af løbeholdet, og det vil vende op og ned på hans liv. Joakim må rejse bort hjemmefra for at intensivere sin træning - han skal løbe mod den bedste af de bedste, Jennifer Last. En pige. 
Joakim udfordres både på sit talent og sin moral, og må træffe nogle afgørende valg. Valg, der kan have uoverskuelige konsekvenser. For ham selv og for hele menneskeligheden. Det skal nemlig vise sig, hvem der i virkeligheden er den uægte.
Joakims kæreste hjemmefra begynder at tvivle på, hvorvidt han er hende utro. Joakim og hans allerstørste konkurrent Jennifer begynder at tilbringe mere og mere tid sammen. De har løb til fælles, og det fylder deres liv. Hvad de ikke selv ved er, at de er på den samme mission. 
Når Joakim løber, gentager han et mantra for sig selv: ”Det er kun dig. Du er nummer ét. Du er det eneste menneske på jorden. Det er kun dig, dit åndedræt og din krop. Alt andet eksisterer ikke..” Joakim lyver for sig selv. Han ved det bare ikke, og finder først ud af det lige før det er for sent.

Handlingen finder sted i en mulig fremtid. Joakim er omkring sytten år gammel og bliver tilbudt en plads på holdet for kun de allerbedste løbere. Han må rejse fra sine hjemlige og vante rammer, for at deltage i et løb mod Jennifer Last - den hidtil bedste. Joakim befinder sig konstant i et manipulerende miljø, men tror selv han er en del af ungdommen. Han deltager i fester, har en kæreste, drikker en smule og får nye venner. Men hvad han ikke ved er, at hans venner prøver at snyde ham. Ja, stort set alle prøver at snyde ham.
Den grafiske roman handler om kærlighed, falskhed og manipulation. Den er realistisk men med et twist.
En grafisk roman er, i mine øjne, det samme som en tegneserie. Sproget er derfor direkte tale mellem karaktererne i form af talebobler. Letlæseligt og ligetil - det tog mig cirka 30-45 minutter at sluge den. Og slugt blev den! ”Den uægte” er spændende hele vejen igennem - og den overrasker!
Der er cirka fem til syv billeder på hver side i sort/hvid. Jeg kan godt lide tegningerne. Stregen er tynd.

Super fed grafisk roman! Den første af slagsen jeg har prøvet at læse og jeg er virkelig hooked. Og jeg glæder mig til den næste. Jeg troede ellers ikke jeg var ”tegneserietypen”, men jeg har så fundet ud af, at man ikke behøver være ”en bestemt type” for at holde af en god og spændende tegneserie. Kan kun anbefales!


Samlet bedømmelse: 
8/10
Sprog: 
8/10
Handling: 
8/10
Underholdningsværdi: 8/10

Bookeater, d. 12/8-2018
 


Det sidste løb inden faldet


Mennesket er skabt til at løbe, siger antropologerne. Og dette anlæg gør os gode til at jage.
            Med tiden har dette anlæg for at løbe ændret sin funktion og udtryk. Fra et nødvendigt onde til en værdimæssig fritidsbeskæftigelse. Hvis vi ser bort fra de professionelle.
            ”Den uægte” er en ekstremt spændende og gribende grafisk roman. Den handler om de to løbere, manden Joakim Malone og kvinden Jennifer Last. De er begge løbere i tiden efter ”Den Store Krig”, hvor mennesker og robotter sloges om verdensherredømmet. Og menneskerne vandt, får Joakim fortalt.
            ”Den uægte” handler om Joakims hårde træning op til ”Den Store Løb”, hvor han skal møde Jennifer. Joakim får fortalt af sin sponsor Mr. Wilson, at Jennifer er en robot, den sidste af sin slags. Og en sejr om løberobotten vil cementere menneskets sejr over robotterne.
            Joakim kan selvfølgelig ikke undgå at komme tæt på Jennifer, når der er så mange løb at gennemføre frem mod den store finale. Men jo tættere han kommer på Jennifer, desto mere kommer han i tvivl om, at hun skulle være en robot.
            I hvert fald at det er svært at tro på, at hun er en robot.
            Inden finalen bliver Joakim af sin sponsor præsenteret for et mærkeligt knoglelignende artefakt. Joakim får at vide, at det er et våben, som den højteknologiske robot ikke vil kunne registrere. Og opgaven er simpel: Du skal indhente hende og gøre det af med hende. Hvis du ikke gør det, så har du tabt!
            Kendere af den dystopiske sci-fi genre vil sikkert tænke deres og have et godt bud på slutningen.
            Malone og Last rimer på ”alone” og ”last”, som alene og sidste. På flere måder minder ”Den uægte” om Søren Mosdals ”MetroZone”, der også har en dystopisk tone. Og når vinklen er løb, er det svært at komme udenom referencen til Paul Michael Glasers film ”The Running Man” (1987), uden på nogen måde at sammenligne Joakim Malone med ”løberen” Ben Richards (Arnold Schwarzenegger).
            Palle Schmidts streg uden farver fungerer. Men det er ikke en præstation af samme kaliber som Schmidts tyste farvespil i ”Den sidste gode mand” (A.J. Kazinski & Palle Schmidt, Politikens forlag, 2017).
            Wung-Sung skal have ros for historien, for den er god massage for de kritiske muskler. Inden vi løber. Med eller mod robotterne.

 

Tem Frank Andersen, Nordjyske, d. 24/9-2018


 

At høre hjemme – eller hvad?

Jesper Wung-Sungs og Palle Schmidts seneste grafiske roman er en uophørligt spændende fortælling.

 

På opslagstavlen på Joakims værelse på hans College hænger der fire opslag. To af den person, har skal konkurrere imod. Et med overskriften: Den store krig: Da robotterne angreb os. Og en lap: Lektier: Analyser Watt Whitmans digt I Sing af Song of Myself.
          Alt har relation til denne fortælling, der er en tilfredsstillende gennemkomponeret fortælling. Ikke en oplysning er tilfældig eller overflødig.
          Hovedpersonen i Martin A. Hansens radioroman Løgneren hed Johannes Vig. Selv sagde han: Sig ikke mit navn for hurtigt, for så kommer det til at lyde som Johannes Svig. Og der er skam svig i såvel navn som karakter.

Et gudsbenådet løbetalent
Noget tilsvarende kan man sige om hovedkarakteren i Wung-Sungs og Schmidts Den uægte. Her hedder hovedkarakteren Joakim Malone Prøv at sige det hurtigt. Det lyder umiskendeligt som Joakim Alone - og det er næppe nogen tilfældighed.
          Se også på sidste side, billedet i midten, hvor man ser de to hovedpersoner, Joakim og Jennifer, bagfra.
          Om Joakim hedder det, at han hellere vil løbe end være social. Om sig selv tænker han, når han løber: Der er kun dig, dit åndedræt og din krop. Alt andet eksisterer ikke.
          Venner er da heller ikke, hvad der fylder hans liv, forekommer det. Spørgsmålet er: Hvor alene er han, når det kommer til stykket? For dertil kommer det. Til stykket!
          Joakim Malone er et gudsbenådet løbetalent. Når han løber sin 5.000-meter føler han rigtig, at han eksisterer, ja faktisk kun der. Og så er det jo ikke værst, at man (indtil videre) er den bedste.
          I hverdagen lever han sammen med sin far og mor og sin kæreste, Sheila, som har mere end travlt med at bygge rede for de to. Sådan skal det nu ikke komme til at gå.

Meget forekommer lusket
En dag, hvor Joakim har vundet et stort løb, bliver han opsøgt af en fremmed, der beder ham stille op - ikke for et hold, men for en ukendt organisation, der kun mønstrer de allerbedste.
          Eftersom Joakim er kendt om løber, kan det synes underligt, at han slet ikke kender til denne organisation.
          Lige så underligt er det, at han lader sig overtale til trods for, at så meget forekommer lusket, fordi det synes, som om der ligger noget bag det, den fremmede fortæller ham; Joakim har ikke umiddelbart lyst til, at der skal ske forandringer i hans liv, for han føler, at han hører hjemme der, hvor han er nu.
          Men den fremmede siger: De fleste bliver overrasket, når de finder ud af, hvor de i virkeligheden hører hjemme.
          Joakim ender med andre ord med at sige ja til opgaven. Desuden får han at vide, at den, han er udpeget til at dyste imod, er en kvinde, der hedder Jennifer Last (bemærk også her efternavnet).
          Joakim siger: Jeg er jo bare en helt almindelig dreng, der kan løbe hurtigt. Svaret lyder: Lige netop. Det er derfor, du er den helt rigtige.

Stigende sympati
Hvorfor skal han så slå Jennifer Last? Fordi - lyder forklaringen - han er et menneske, og hun er en robot. Og som det hedder i Ludo: Meningen er, at Joakim skal slå Jennifer "hjem". Hvad hjem så betyder?
          For at kunne løse opgaven sendes Joakim på College, hvor hans eneste opgave er at træne og kvalificere sig til den store finale, hvor det estimeres, at han skal slå Jennifer hjem. Så pyt med, om han ved noget om Walt Whitmann.
          Løb for løb skal han kvalificere sig ved at slå modstandere, der er lidt dårligere end Jennifer. Indtil han omsider skal møde Jennifer I finalen.
          Det gør han så planmæssigt, samtidig med at han efterhånden kommer ind på livet af Jennifer, der går på det samme College – og selv om hun hævdes at være en robot, så føler han i stigende grad sympati for hende, og de har, viser det sig, mange fællestræk.
          Ikke mindst dette, at det er, når de løber, de for alvor føler, at de lever. Dette er deres ægte jeg. Hvor kommer så den uægte ind?

Meget til fælles
Aftenen inden, de skal løbe mod hinanden, mødes de og taler sammen ved festen på deres College. Det går her i ord op for dem begge, hvor meget de har til fælles.
          Chokeret oplever Joakim, at Jennifer faktisk sidder og drikker alkohol. Er det mon noget, robotter gør? Under ingen omstændigheder er det vel anbefalelsesværdigt aftenen før den store præstation.
          Den, der betyder så meget for Joakim? Men hvem ved - måske har den ikke same betydning for Jennifer?
          Før de to mødes i finaleløbet, modtager Joakim et "våben", hvormed han skal ombringe Jennifer, lige før de krydser målstregen. Kan han det? Vil han det? Og hvad sker der, hvis han ikke gør det?
          Ja, vi må standse her, for det er nu, at alle oplysninger skal til at flyde sammen, og det vil være ærgerligt at pille overraskelserne ud af ligningen.

En læse- og sanseoplevelse
Denne uophørligt spændende fortælling er en typisk Jesper Wung-Sung-story, med temaer, som Jesper Wung-Sung er så dygtig til at iscenesætte. Den enkelte over for mængden eller fællesskabet. Det egentlige over for det uegentlige.
          Tænk på Uægte brøker, tænk på Kopierne, tænk på Zam osv.
          Palle Schmidts illustrationer er forrygende og understøtter fortællingen på fortræffelig vis, og dog så ganske anderledes end I Diego og Dolly - ofte mere skitseagtige, men hele tiden med en fantastisk dynamik.
          Som i Diego og Dolly er de holdt i de sorVhvide nuance (i Diego og Dolly dog med rødt iblandet).
          Når man har læst den fremragende fortælling til ende, forstår man til fulde efternavnenes symbolik. Alone og Last. Hold da op for en læse- og sanseoplevelse!

Eiler Jensen,
Børn & Bøger nr. 8, 2018.

 

 



Til start på siden