Tilbage til bogen

Lektørudtalelse af "Diego & Dolly":

 

 

 

Kort om bogen

Diego elsker filmstjernen Dolly. Og hun elsker ham? Eller gør hun? En stemningsfuld og uhyggelig skæbnefortælling i tegneserieform for unge og voksne læsere

 

Beskrivelse

Jesper Wung-Sung kender mange som forfatteren til en række romaner for både unge og voksne. Her har han slået sig sammen med tegneren Palle Schmidt om en tegnet fortælling om Diego, der er håbløst forelsket i skuespillerinden Dolly. Han følger hende på afstand, stalker hende og opfinder en hed kærlighedshistorie for de to. Schmidts tegninger er i sort-hvid med undtagelse af de nærmest skrigende røde farver, der blandt andet pryder Dollys kjole og tatoveringen på Diegos bryst

 

Vurdering

Det er en fin og velfortalt lille fortælling, der fungerer som en slags grafisk novelle. Wung-Sungs tekst er tilpas sparsom og giver god plads til Scmidts tegninger. Tegneren har hovedsageligt gjort sig i kriminalgenren, hvilket fint udnyttes i den noir-agtige og psykologiske fortælling

 

Andre bøger om samme emne/genre

En anden af forfatterens kollegaer, Kim Fupz Aakeson, har også prøvet kræfter med tegneseriemediet. Blandt andet med tegneserieudgaven af romanen De gale til nogenlunde sammen målgruppe

 

Til bibliotekaren

En fin tegneserie, der anbefales til biblioteker med tegneseriehylder til unge og voksne

 

Lektør:  Michael Lindal Andersen

 

 

Til start på siden