Tilbage til bogen

Anmeldelser af "En - to - tre - NU!":
 

 

Det perfekte skud

”Mens Jesper Wung-Sungs novellesamling fra 2000 Og havet klapper var et eksperimentarium, hvor en hel stribe litterære skabeloner blev testet i fremragende og original udførelse, holder den foreliggende roman En-to-tre-nu! tungen lige i munden hele vejen igennem. Romanen har ganske enkelt stil, samtidig med at den fremholder et næsten klassicistisk ideal om balance som ledetråd både for skrivemåde og moral – for ligesom i 1700-tallets litteratur hænger disse to størrelser her uløseligt sammen.
Romanen søger dog ingen filosofisk dybde i sin historie, og den gør heller intet avantgardistisk væsen af sig, men rækker netop derved ud over andre samtidige, der endnu hænger fast i en gammelmoderne forestilling om litteratur.
”Men kom nu ned på jorden igen, det er jo bare en ungdomsroman, som der findes tusindvis af i forvejen og som ikke lægger noget til det klassiske tema om ynglingen, der ved at stå en krise igennem også bliver voksen,” vil nogle sige. Og det er tilsyneladende rigtigt: Jeppe er 17 år og lige begyndt i 1.g på Svendborg Statsgymnasium, hvor han straks forelsker sig i Cecilie. Hun er anderledes, i sammenligning med kammeraternes toptunede snakkemaskiner, fordi hun er til stede på en sær både skrøbelig og stærk måde, som om hun er både mere deltagende og mere fraværende end alle andre.
Det bliver teenagerlove med de sædvanlige forviklinger, men skildret med klar retning, der omfatter både Jeppes barnlige og komiske forvirring ved indgangen til sin første kærlighed og den bedrevidende men omsorgsfulde fortæller, der også kender kærlighedshistoriens udgang. Det engleagtige og lunefuldt utilnærmelige, Jeppe først faldt for, viser sig nemlig at have en alt for prosaisk årsag. Cecilie har kræft, men deres bånd bliver kun stærkere, mens de stædigt kæmper mod sygdommen og gradvis tvinges til at forlade barndommens trøsterige eventyrverden.
Historien er fortalt med ømhed og alvor, men helt uden sentimentalitet. Jeppe er et supertalent til basketball, hvilket udgør et paralleltema til kærlighedshistorien, og han bliver bedre og bedre, mens Cecilie bliver stadig mere syg. Når han er på banen, kan han ikke lade være med at anstrenge sig for at gøre sit bedste, og det han elsker højest ved basketball er det perfekte skud. ”Det øjeblik hvor bevægelsen bliver ført igennem uden at være skæv, sjusket eller slap, men i fuldendt balance, er fantastisk.”
På samme måde koncentrerer fortælleren sig om det perfekte skud, når han er på banen. Tankerne kører rundt og rundt inde i hovedet på Jeppe ”som en vaskemaskine med rabies”, han føler forelskelsen ”som at blive kørt over på en god måde” og oplever Cecilies bortnærværelse som lyden fra en radio, hvor højtaleren vender den anden vej. Men Jeppes diffuse oplevelsesrum er perfekt dunket af fortællerens langskud, der ofte kommer meget langt udefra og dog på mirakuløs vis smukt lander i kurven. Ligesom i basket handler det om også som fortæller at have flere kræfter, end man bruger, om et overskud, der her viser sig i vilde, men præciserende multivisuelle sammenligninger hentet fra tegnefilmens univers og i en usædvanlig kombination af patos og humor, der kan minde om den amerikanske hippie, Richard Brautigan. Men fremfor alt handler det om en balance, der både viser sig i helten Jeppes midtsøgende løsning på romanens konflikt, i stilens afvejning af det fornøjelige og det alvorlige og i ungdomsromanens genremæssige indfrielse af et hensyn til såvel underholdning som opdragelse. Tanken og moralen er klar, og stilen er frisk på en måde, der viser sig som tilbageholdenhed.
En-to-tre-nu! kan måske synes upåfaldende og ung i betydningen umoden. Men den tilhører ungdommen i dansk litteratur, fordi den er ny og anderledes ved ikke at ville være det. Den er forud for sin tid ved at vedstå sig det gamle – både de gamle unge, 60ernes litteratur, og de unge gamle fra 16- og 1700-tallet fra dengang litteraturen endnu ikke var blevet moderne.”



Frits Andersen, Weekendavisen, 1/2-2002


Sport og kærlighed

”Det er ikke mange forfattere, der formår at bringe sporten ind i litteraturen. Så meget desto mere er der grund til at påskønne de overbevisende udspil, som kommer fra den unge Jesper Wung-Sung.
Denne gang handler det om en ung mand i konflikt mellem basketball og kærlighed.
En af de ting, gymnasieeleven Jeppe elsker ved basket, er, at der er få og meget enkle regler. Hvis man overholder dem, funker spillet. Modsat det med pigerne. Her er der en masse forskellige regler uden logik. Se nu bare Cecilie, den lyshårede pige, som Jeppe er brændt varm på, og som vist også kan lide ham. Men hun opfører sig bare så mærkeligt.
Forklaringen kommer som et chok: Cecilie er alvorligt syg af lymfekræft.
Jeppe tager sportens magi i brug. Hver gang, han scorer, er det for Cecilies skyld. Bliver han dygtig nok, vil hun blive helbredt.
Hvordan kampen ender, røber vi selvfølgelig ikke.
Men Wung-Sung driver sin historie igennem med lige dele følsomhed og ubønhørlighed.
Ungdomsromanens faste situationer – det først kys, opgøret med forældrene, det unge pars illegale udflugt, osv. – varieres lige netop så meget, at historien er til at holde ud.
Men det er forfatterens dobbelte indsigt i kærlighedsliv og sportsliv, der gør ”En-to-tre-Nu!” til noget særligt.”



John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet, 6/1-2002


It’s now or never

”En-to-tre-NU! hedder Jesper Wung-Sungs roman, som omsorgsfuldt og med tungen lige i munden gennemskriver den klassiske historie om den unge mands krisefulde og stormende forelskelse i sit livs udkårne. Det er altid en linedans på kanten af klicheernes faretruende dyb, og det ved Wung-Sung naturligvis godt.
Han lader stille og roligt historien om Jeppe og Cecilie gro frem med klar retningsfornemmelse og helt renset for den sentimentalitet, der som oftest teflonagtigt klæber til en kærlighedsfortælling med dødelig udgang.
Jeppe går i 1.g på Svendborg Statsgymnasium, lever og ånder for basketball (som han bogstavelig talt er hamrende god til), og er ellers sådan en typisk gymnasial fribytter, som ikke går vildt meget op i lektier.
Hans liv ændrer kurs, da han forelsker sig i den tilsyneladende lunefulde Cecilie, hvis utilnærmelighed imidlertid viser sig at dække over det faktum, at hun har kræft. Begge ved, at kærligheden er på lånt tid, og det gør båndene imellem dem stærkere.
Jeppe spiller basket med en intensitet, som gjaldt det redningen af hendes liv, mens Cecilie glider ind i en fantasiverden i takt med sygdommens uafvendelighed. Forløbets op- og nedture skildres med tæt indlevelse og forlænges ud i den miljømæssige karakteristik med et sprogligt overskud af velplacerede sammenligninger hentet fra filmens og musikkens univers.
Disse ungdomskulturelle koder samt Wung-Sungs veludviklede sprogøre for kammeratskabsgruppens jargon giver romanen en særlig tone og et spændstigt og humoristisk referencefelt, som både er kærligt og gennemsanset troværdigt. Der er ikke én falsk tone i denne ungdomsroman, som i sin vibrerende ægthed helt utvungent forener det klassiske og det moderne.”



Henning Mørch Sørensen, Information d. 29/7-2002

 

Til start på siden