Tilbage til bogen

Anmeldelser af "Forbrydelse og fodbold":
 

 

Fra Udland og Bøhland

Jesper Wung-Sung fortæller om børn, som børn er flest. Ligefremt og direkte.

Engang i foråret fløj Jesper Wung-Sung til Guatemala sammen med folkene fra Danida og Mellemfolkeligt Samvirke. Her cirklede han rundt i et par uger. Imens tog fotografen Heine Pedersen sine gode billeder. Og da de var færdige, fløj selskabet hjem til Danmark for at lave årets udgave af Børnenes ulandskalender. Sådan er det foregået år efter år. Mange forfattere har fået ny luft under vingerne på denne måde.
                      Jesper Wung-Sung fortæller om ”Forbrydelse og fodbold”. Han begynder med fodbolden. Den er grøn og af plastik, og den bliver spist af en gul hund. Vi er ved den store sø i det lille mellemamerikanske land. Her bor drengen Lucas, som går i skole. Lucas er maya. Og han er besat af tanken om at tjene penge, mange penge. Så vil han købe en masse fodbolde og nogle karameller og sikkert meget mere. Måske vil Lucas låne sine venner og forhenværende venner en af boldene. Men hvordan skaffer man mange penge i Guatemala?
                      Nede på politistationen hænger plakater med eftersøgte forbrydere. Lucas beslutter sig for at fange én af dem ved at låse ham inde i et værelse. Men samtidig vil han lede efter sin far, der efter sigende skulle spille på guitar inde i den store by. Derfor begiver drengen sig af sted på en rejse gennem det grønne land. Han bliver hjulpet godt af venlighed. Lige frem til mødet med en forbryder, der ikke er hans far. Og så finder Lucas ellers ud af, at han måske er lige lille nok til at ønske sig andet end en ny, grøn plasticbold.
                      Fortællingen om ”Forbrydelse og fodbold” fejer hen over et landskab, der nok er anderledes, men hvor børn er børn, som børn er flest. Lucas har overskud til at drømme. Han drømmer om at blive den første maya på Barcelonas fodboldhold. Hvis man køber denne udgave af ulandskalenderen, kan man hjælpe ham på vej.
(…)

                      Jesper Wung-Sung fortæller i en ligefrem tone, hvad enten han er i udlandet eller på bøhlandet. Uden de store armbevægelser. Der er en direkte henvendelse til læseren: Hør her!
 

Steffen Larsen, Politiken, d. 10/11-07 (del af en dobbeltanmeldelse sammen med ”Fugleskræmslet”)



Til start på siden