Tilbage til bogen

Anmeldelser af "Fugleskræmslet":
 

 

Fra Udland og Bøhland

Jesper Wung-Sung fortæller om børn, som børn er flest. Ligefremt og direkte.

Hvordan bekæmper man et usårligt fugleskræmsel, der svinger med en dødbringende le? Rigtigt! Her hjælper kun gylle! Vi er på bøhlandet herhjemme i Jesper Wung-Sungs erklærede ”teenagegyser”, og den lille forstavelse ”bøh” skal tage absolut alvorligt. Historien om ”Fugleskræmslet” beskriver en kontant udgave af begrebet affolkning af landdistrikterne. Drengen Mick er tvangsflyttet fra det dårlige selskab inde i byen og skal nu bo nogle måneder hos Lone og Jørgen, der er rimeligt o.k. Men det synes Mick ikke, at landet er. Her stinker. Mobildækningen er dårlig. Man kan ikke købe hash. Og drengene er vist født med store muskler. Mick er ved at blive glad for købmandspigens veninde, der hedder Nynne, da bøhlandet viser sit sande ansigt. I lang tid tror læseren, at det er den store jorddrot Mørkebjerg, som skærer halsen af hunden og parterer alt på sin vej. Men nej! Sandheden er endnu mere frygtelig. Så pas på cigarrygende fugleskræmsler! Husk det!
                      Jesper Wung-Sung fortæller i en ligefrem tone, hvad enten han er i udlandet eller på bøhlandet. Uden de store armbevægelser. Der er en direkte henvendelse til læseren: Hør her!
 

Steffen Larsen, Politiken, d. 10/11-07 (del af en dobbeltanmeldelse sammen med ”Forbrydelse og fodbold”)



Anvendelse/målgruppe/niveau
Ungdomslånerne med hang til let læst splatter-gys, vil være glade for denne lille, men effektive bog. Man kan roligt ”slå på” at indholdet er mere blodigt, end forsiden indikerer.
Beskrivelse
Forfatteren har før gjort sig i både børne- og voksengenren, og her forsøger han sig så i en genre, som vi er gode til her i Danmark – splatter! Og det gør han udmærket. Bogen handler om Mick, der er en rod fra København, som nu er sendt på bondegårdsophold ”på bølandet”. Han keder sig bravt, men han får hurtigt sin sag for. Lokalområdets store forretningsmand, gårdejeren Mørkebjerg, der har en kæmpe gård og landsbyens eneste butik, har ikke opnået alt dette på helt legal vis. Han har en anden gårdejers liv på samvittigheden. Denne rejser sig en nat i skikkelse af markens fugleskræmsel, griber en le, og går på jagt efter dem (han synes) gjorde ham uret – i det her tilfælde: alt og alle! Sproget er let, flydende og især sjovt, når Mick får sms’er fra sine gamle venner i København. Det er en lille let roman, der er til at gå til – hvis man altså har maven til det.
Sammenligning
Dennis Jürgensens Kadavermarch, (1991) og Patrick Leis Requiem, 2003 er begge aldeles glimrende eksempler på genren.
Konklusion
Det er en rigtig god bog, der både er underholdende og hurtig at læse.
 

Martin W. Hansen, lektørudtalelse, (07/48), 2007



Til start på siden