Tilbage til bogen

Uddrag af teenagegyseren "Fugleskræmslet":

 

 

Mick fik et mindre chok hver gang. Det lød ekstremt højt, når der kom en besked på mobilen, og man stod alene om aftenen ude på en forladt mark.
                 ER DYRET DØDT ELLER LEVENDE??!!!

                 Jefe og de andre troede ikke det mindste på ham og hans snak om Nynne. Nu skulle han huske at få taget det foto!
                 Mick ville tage det uden bikinitop, hvis det kunne lade sig gøre. Så skulle de virkelig se løjer!
                 Men Nynne. Nynne? Havde de bare mødtes ved søen for at få ham væk? Var det derfor, at hun havde kysset ham? Eller var hun i virkeligheden vild med ham? Rigtig vild?
                 Lige meget hvad, så ville Mick tage det foto i aften. Hvis Nynne tog røven på ham, så var det bare gengæld. Og hvis hun var okay, så var det bare, fordi hun var lækker. Det var ment sådan … En kompliment.
                 Mick stoppede op. Ikke fordi der kom en ny besked, ikke fordi han havde regnet hende ud, eller fordi han havde en smøg at tænde. Men fordi der lå noget foran ham. Først troede han, at det var en død hare. Da han trådte et skridt nærmere, kunne han se, at det var en hund. Mørkebjergs hund. Eller rettere, ikke hele hunden, kun dens hoved. Det afskårne hundehoved med størknet blod på snuden og tænderne. Underkæben var fastlåst i en skæv position alt for langt ude til siden, som var dens hoved ikke blevet skåret af, men revet af ved fortsat at dreje halsen rundt. Rundt og rundt og rundt.
                 Det var anbragt i skellet. På den smalle græsforhøjning mellem to marker, man benyttede som sti for at undgå at træde ud i jorden og kornet. Hvis man havde villet skjule det, skulle man bare have slynget det ud i kornet. Dette var placeret bevidst, så man umuligt kunne undgå at se det. Ligesom når nogen hænger en handske på et hegn i håb om, at ejermanden vil komme forbi og få øje på den. Et hundehoved med tungen ud af munden og glasøjne, der stirrede langt ind i hundehimlen.
                 Man kunne nærmest snuble over det, hvis man kom gående. Hvis han kom gående? Når han kom gående? Mick så sig omkring i mørket. Var der virkelig nogen, som holdt ham for nar på denne sindssyge måde? Sad de alle sammen ude i kornet et sted og klukkede af grin?
                 Mick skuttede sig. Han følte sig nøgen. På alle måder nøgen. Han havde netop fjernet sin kniv fra underbukserne i tilfælde af, at en hånd skulle søge derned i aften. Nu lå den gemt på værelset. Havde han bare haft den! Han kunne mærke, hvordan det hele skrumpede ind stående foran det efterladte hundehoved.
                 Spørgsmålet var, om der også var en, som forventede at få findeløn? Og hvis det var tilfældet: Hvilken findeløn?

Til start på siden

 

Tekst, billeder, design, grafik og audiovisuelle materialer på nærværende internetsted er beskyttet efter dansk lov og EU-lov om ophavsret. All rights reserved.