Tilbage til bogen

Anmeldelser af "Fugleskræmslet II":


 

Spænding af højeste klasse

(
Gys fra allerførste side er, hvad man får ud af Jesper Wung-Sungs anden spændingsbog)

Efter at have slået seriemorderen Fugleskræmslet ihjel i forrige roman tager hovedpersonerne Mick og Fie til London i sikker tro om, at han er endelig væk.
     De tager grueligt fejl og snart forfølges de koldblodigt gennem Londons gader af ham, som de troede død.
     Skrivestilen er i top – et enkelt flydende, levende og enkelt sprog. Samtidig følges vores ulykkelige mennesker fra både Mick og Fies øjne. Havde der kun været fokus på Mick og Fie, kunne det have slået bogen ihjel, men på mesterlig vis fletter Wung-Sung flere vinkler ind i denne spændingsmættede bog.
     Når sidste side er vendt i Fugleskræmslet 2, sidder man tilbage med en fornemmelse af, hvordan en så velskreven historie kunne fylde kun 134 sider. Ikke desto mindre er det den bedste bog, jeg har læst i år.


Daniel Dang i Fyens Stiftstidende, d. 4/11-2008


 

Fugleskræmslet II af Jesper Wung-Sung

Romanens hovedkarakterer, Mick og Fie, er taget til London, men det, der skulle have været en fredfyldt ferie for de to, ødelægges af et uvelkomment gensyn med Fugleskræmslet, en koldblodig massemorder, der uden skrupler begår bestialske mord på sagesløse londonere - akkurat ligesom dengang hvor Jack the Ripper hærgede og myrdede prostituerede i Londons skumle gader.

Mick og Fie må flygte over hals og hoved for ikke ligeledes at blive ofre for Fugleskræmslets kniv, der kommer faretruende tæt på i denne anden roman i rækken, Fugleskræmslet II, i Jesper Wung-Sungs drabelige serie om den kyniske dræber Fugleskræmslet.

Grum mystik er sat i højsædet i Jesper Wung-Sungs roman. På trods af Fugleskræmslets alenlange række af brutale mord lykkes det ikke engang for den mest hårdkogte betjent at få ham sat bag lås og slå. Fugleskræmslet gemmer sig i skyggerne, og inspirationen til netop dette karaktertræk har Jesper Wung-Sung tydeligvis indhentet fra historien om morderen Jack the Ripper, hvis sande identitet heller aldrig blev afsløret.

Jesper Wung-Sung har med Fugleskræmslet II skrevet en gedigen gyser, men i modsætning til eksempelvis det tidligere værk En-to-tre-NU!, der belyser kræftsygdom og dens konsekvenser, er mængden af undervisningsrelevante problemstillinger i romanen til at overse.

Skulle der nu sidde et par ihærdige dansklærere, der græder snot over dette faktum, kan jeg berolige med, at Jesper Wung-Sung til gengæld har kompenseret for dette med at skabe en roman, der er så hæsblæsende og med så megen ramasjang og tjubang, at man som læser bliver helt forpustet. Fugleskræmslet II er dog ikke et blændende mesterværk - men en mester i ungdomsgyseres værk, måske?

Ikke desto mindre er bogen helt ideel til fritidslæsning - blandt andet for de elever, der ikke har mod på at gå i kødet på de største bøger som det pågældende bibliotek er indehaver af - da den udover at være skrevet i et letlæseligt sprog også er en overkommelig sag på 134 sider i det, der svarer til A5-format. Der skulle derfor være basis for, at elever med læsevanskeligheder (men også uden) kan få en god oplevelse med Fugleskræmslet II.

Sproget er desuden bramfrit og ligetil, og Jesper Wung-Sung tager uden blusel ord i brug, der ikke er tilegnet verdens mest ømfindtlige ører – uden at det dog går hen og bliver hverken ubehageligt eller vulgært.

Men jeg anbefaler bestemt ikke de allermest sarte sjæle at gå i krig med Jesper Wung-Sungs roman. Han har nemlig også gjort en stor dyd ud af at beskrive Fugleskræmslets makabre mord meget deltaljeret, så historien nærmest fremstår filmisk; der fortælles både om hvordan ofre sprættes op og får hugget halsen over. Med andre ord indeholder bogen blodige beskrivelser, der i værste fald kan give nogle grimme mareridt.

Blandt skolens ældre elever bliver Jesper Wung-Sungs ’splatterroman’ dog utvivlsomt et vaskeægte hit.
 

Jakob Høgh Sørensen, "Skolebiblioteket nr. 10/2008"



Jesper Wung-Sung: Fugleskræmslet II: Swinging London

(Det dødbringende Fugleskræmsel er tilbage - og han er meget, meget vred)

     Enhver, der har set mere end én splatterfilm, ved, at skurken ikke forgår så let. Det er muligt, at han blev besejret i de sidste minutter af den forrige film, men ondskab hviler ikke roligt. Og hvis man har læst Jesper Wung-Sungs hurtige lille splatterroman Fugleskræmslet, har man nok også haft sin forventning om, at en sådan modstander ikke bare giver op. Han man ikke læst den, bør man nok gøre det, før man læser videre her – jeg vil nødig afsløre, hvem der dør, og hvem der overlever løjerne.
     Læseren er ikke den eneste, der har haft sine mistanker om den morderiske Charles Bødkers skæbne – Mick og Fie lever stadig med mindet; de farer sammen ved den mindste lyd og sover med det ene øje åbent. Deres ferie i London bliver alt andet end hyggelig og viser, at de gør klogt i at se sig over skulderen. For lige bag dem står der en mand med en kniv.
     ”Swinging London” er en typisk toer i gyserfilms-traditionen. Det er skurken, der egentlig har hovedrollen, selv om det måske ikke er ham, der står i spotlyset, men snarere gemmer sig i skyggerne. Så selv om vi følger de to unge mennesker, der leger turister og langsomt bliver bevidste om deres følelser for hinanden, så er vores opmærksom på alt det, der sker uden for billedet, alle de bevægelser og lyde, der betyder, at noget er galt, at nogen gemmer sig i skabet. Forfatteren kender læserens forventninger (man kunne have en mistanke om, at han har fået kørt en del horrorfilm gennem afspilleren), og han leverer. Fugleskræmslet starter måske kun som en skygge i baggrunden, men den skygge vokser og vokser, mens vore hovedpersoner langsomt bliver bevidste om den fare, de svæver i – og en god del mennesker lader livet i mellemtiden.
     Der er tale om klassisk gys efter alle kunstens regler – Wung-Sung skriver let og hurtigt, og mord følger på idyl i hurtig rækkefølge, iblandet lidt følelser og lidt humor, så man lige snupper en side til. Det er en bog, man hurtigt får læst i én omgang. Ligesom første bog i serien er det en god og til tider hæsblæsende filmisk oplevelse.
 

Janus Andersen i Fortællingen.dk, d. 05/09-2008

Til start på siden