Målgruppe: 15+

 

”Som forfatter ved jeg, når jeg skriver noget dårligt.
Jeg ved heldigvis også af og til, når jeg skriver noget godt.
Det er bare ikke tit, jeg kan sige, hvorfor det er godt.
Men med ryggen mod muren, pistolen for panden og engle i luften vil jeg sige:
Det skrevne er godt, når det rummer hele litteraturhistorien og alligevel er sig selv.”
(Fra essayet ”De levende døde” s. 91, Foredrag holdt i oktober 2014)

I denne udgivelse har Jesper Wung-Sung samlet 14 essays af meget forskellig karakter fra perioden 1993 til 2017. Altså fra fem år før han debuterede som forfatter med ”To ryk og en aflevering” til den båltale han holdt i Spodsbjerg sankthansaften 2017. ”I am here & andre essays” er en udgivelse der sætter Jesper Wung-Sungs meget omfattende forfatterskab i perspektiv og som muliggør for læseren at komme ind bag det og få nye vinkler på det. Som det sig hør og bør for denne slags udgivelser er der tale om ordentlig omgang blandede bolsjer om meget forskelligt.

Passende begyndes der med essayet ”Fængslende kroppe” som Jesper Wung-Sung skrev til Politiken, 22 år gammel. Det handler om den kropsdyrkelse og kropsfiksering Jesper Wung-Sung senere vender tilbage til i de to novellesamlinger ”Tretten tynde teenagere” (Dansklærerforeningens Forlag, 2011) og ”Tretten tynde teenagere og ”Tretten tynde teenagere & syv små (eventyrlige) skravl” (Forlaget Fugl, 2012).

”Akvariefisk” fra november 1998 er en reportage til det hedengangne dagblad Aktuelt fra en fodboldkamp mellem Lyngby og AaB der måtte aflyses. Sproget og stilen er let genkendeligt fra debutnovellerne i ”To ryk og en aflevering” (Samleren, 1998) der var udkommet tidligere på året.

Her er lidt fra anslaget:

”Kl. 18.00: Lyngby – AaB. Det er allerede mørkt halv fem. Togbanen løfter sig over København, og toget triller forbi en fodboldbane, der ligger længere nede. En flok mænd løber rundt og træner iført gule og røde overtrækstrøjer. Banen er badet i lys og omgivet af mørke, og med spillerne små og farverige på afstand får det den til at minde om et akvarium. Bolden er en kugle af fiskefoder, som er blevet smidt ned fra oven af guderne, for at disse kan få lidt adspredelse og fornøjelse ved at se, hvordan menneskene kæmper om den.” (s. 19)

”Akvariefisk” er et essay der viser vej ind i to af hovedtemaerne i Jesper Wung-Sungs forfatterskab, mænd, mandefællesskaber og BOLD.

Et par år senere, i maj 2001, kunne Jesper Wung-Sung fejre sin trediveårsfødselsdag som beboer af Digterhjemmet i Sønderho på Fanø. En anden valgfannik, Johnny Madsen, fyldte et par måneder tidligere halvtreds, og i den anledning skrev Jesper Wung-Sung en usædvanlig veloplagt hyldest til halvtredsårsfødselaren. En hyldest som udkom i det allersidste nummer, den 31.3.2001, af dagbladet Aktuelt under titlen ”Johnnys lokum: I fantasiens mågeflok.” Her i bogen har man valgt at fjerne ”Johnnys lokum” fra titlen og nøjes med ” I fantasiens mågeflok.” Udover at være en hyldest til Johnny Madsen, og en fremragende introduktion til det madsenske sangunivers, peger essayet på den helt basale glæde ved sprog og sprogbilleder begge demonstrerer i deres tekster. Endelig rummer ”I fantasiens mågeflok” Jesper Wung-Sungs erindring om en Johnny Madsen koncert i Svendborg i 1989, en tur på en Puch Maxi og en ungdommelig brandert. En historie der udmærket kunne være taget med i Jesper Wung-Sungs anden ikke-helt-fiktive udgivelse fra 2017: de herlige barndoms- og ungdomserindringer i ”Lynkineser” illustreret af Rasmus Meisler (Dansklærerforeningen, 2017)

Titelessayet ”I am here” fra 2002 har været brugt hyppigt i danskundervisningen. Både på grund af indholdet; men også fordi det kan læses som en glimrende indføring til essay-genren. En genre som rigtig mange skoleelever kæmper med både at læse og skrive.

Uhyggeligt nok er essayet stadig lige så aktuelt som da det blev skrevet. Det kan læses sammen med Wung-Sungs novelle ”Limbus,” (Tretten tynde teenagere & syv små (eventyrlige) skravl”); men flere andre fiktive tekster trænger sig på: Sarah Engells roman ”Valget,” (Carlsen Puls, 2017) og Morten Dürr og Lars Hornemanns grafiske roman ”Zenobia” (Cobolt, 2016) for bare at nævne to.

Hvad der gør ”I am here” så stærkt, er at det baserer sig på Jesper Wung-Sungs personlige møde med asylansøgeren Javad fra Afghanistan og deres samtale på en bustur fra Stevns til Københavns Hovedbanegård. Det er netop gennem det personlige møde at perspektivet i flygtningedebatten kan forandres og nuanceres.

Esayene i ”I am here & andre essays” er en tour de force gennem Wung-Sung Land. Her reflekteres der over sprog, litteratur, litteraturens rolle, fodbold og især yndlingsklubben Manchester United – og her introduceres læseren til det landskab bøgerne i forfatterskabet udspiller sig i, Svendborg, Sydfyn og Ærø.

Og læser man f.eks. ungdomsromanen ”Zam” (Høst & Søn, 2014) i undervisningen, er forfatterens overvejelser i essayet ” De levende døde” guld værd. Her får man et direkte indblik i forfatterens værksted som man ellers kun kan få gennem et forfatterbesøg.

Sammen med erindringerne i ”Lynkineser” giver denne essaysamling mulighed for at komme bag om de tekster af Jesper Wung-Sung man læser eller arbejder med. Og der ligger stadig essays ude i cyberspace der kunne være kommet med i bogen; men ”I am here & andre essays” er et godt udvalg der er dækker hele forfatterskabets tidsforløb.

”I am here & andre essays” anbefales til voksne læsere, der ønsker at kigge forfatteren til værker som ”Lillefingeren” (Høst & Søn, 2017) og ”En anden gren” (Rosinante, 2017) nærmere i kortene. Herudover anbefales bogen (i uddrag) varmt til danskundervisningen i de ældste klasser. Her er et skønsomt udvalg af tekster der er velegnede til forfatterskabslæsningen i undervisningen.

Men for at citere forfatteren selv i et tidligt værk, billedbogen ”Kamelen kom til sidst” (Forlaget Fugl, 2009 (oprindeligt 2001)) som Jesper Wung-Sung lavede sammen med Ursula Seeberg, kan det ikke undgås, at: ”Der er skidt – og der er kamel. Der er skidt – og der er kamel.” Sådan skal det være i en essaysamling, der dækker et forfatterskab fra 1993 til 2017. Skrive, det kan manden.