Nogle gange
er det svært
at begribe
at lige netop
dette er dit liv
.

 

”Kommer let, går let” er Jesper Wung-Sungs første egentlige og selvstændige digtsamling. Man kan sige, at der er tale om digte til ungdommen, for ungdommen og om ungdommen – hvilket også  fremgår af tilegnelsen ”Til dit unge du.”.

Digtsamlingens omslag prydes af et foto af forfatteren som ung. Her ligner han en ”Michael Strunge look-alike” i ungdommelig overmodig jagt med kyssemund på piger i en tøjbutik. Bagsiden prydes så af Jesper Wung-Sung som en langt mere moden mand med vin i glasset, bøger på bordet og et eftertænksomt blik på terrassen ved huset i Spodsbjerg.

I de meget forskelligtartede digte i ”Kommer let, går let” kan man sige at denne dobbelthed fra omslaget afspejler sig både i form, synsvinklen og i indholdet der spreder sig fra det lette og løsslupne til det dybt alvorlige.

Der er primært tale om nyskrevne digte; men to af dem optræder også i anden sammenhæng: Tove Ditlevsen pastichen over klassikeren ”De evige tre”, ”Den evige toer” der oprindelig stod i ungdomsromanen, ”Ægte brøker” og så den nye ,”De valgte,” der også er med i den nye antologi ”Jeg vælger uden filter” (Høst & Søn) om alle de valg vi alle træffer, bevidst eller ubevidst.

De 24 digte i ”Kommer let, går let” er kendetegnet ved, at de afspejler forfatterens øvrige forfatterskab hvad angår emner, temaer, figurer m.m.. Det kender læseren i forvejen, og det gælder til alt held også Jesper Wung-Sungs tæft for både sprog og stil. I adskillige af hans romaner og noveller for børn, unge og voksne har der været prosalyriske elementer, hvor han har arbejdet med at komprimere og udkrystallisere essensen af sproget for at frembringe en helt bestemt stemning, tone eller mening. Det er det der kommer til fuld udfoldelse her.

I det første digt, ”Vi mister forbindelsen” leges der med ordet ”forbindelsens” mange denotative og konnotative betydninger – forbindelsen på mobilen, toget, til det vi har skrevet, til kroppen, til forældrene og til os selv. I det lange, fortællende digt ”Trælår og tårer” følger vi de to drenge Nils og Nicki fra 1ste klasse, over den første fælles forelskelse i pigen Isabel til de mødes som voksne. Nu har den voksne Nicki rygmærke på, og i et voldsomt overfald sendes Nils tilbage til start. Det hele rammes ind af det gentagne omkvæd: Trælår og Tårer / Alt er Trælår og Tårer. Digtet står fint alene, men undervejs i læsningen mindes man om adskillige tidligere lyrikoplevelser. Fra Morten Nielsens mobbedigt ”Skæbne” over den flydende måde de amerikanske beatdigtere som Allen Ginsberg fortalte på, til eksempelvis Bob Dylans indignerede socialrealistiske sang om bokseren Rubin ”Hurricane” Carter fra 1970erne. Andre kan fylde på efter behov. Og hele forfatterskabet er jo gennemsyret af trælår, og selve grundfortællingen om Nils og Nicki kender vi fra novellen ”Mif og eik” – fra, ja novellesamlingen: ”Trælår.”

Et andet digt, der sender tankerne tilbage i litteraturhistorien, er den dialog, digtet ”På ingens station” indgår med Johs. V. Jensens modernistiske og syrede digt ”På Memphis station” fra 1906. Men det er kun på overfladen. For i Jesper Wung-Sungs digt fra ”På ingens station” er det et absolut senmoderne billede af et stop på netop Ingens station, hvor der har været en personpåkørsel. I Johannes V. Jensens stemningsbillede fra en lang nat i Memphis slutter digtet med at dræbte jernbanearbejdere kører forbi fortælleren (det lyriske jeg). Døden er med i begge digte.

I den mere letbenede ende er der ”Lille prins på broen” om den skelsættende begivenhed da Kronprinsen den 11.1.15 trodsede vejrguderne og al sund fornuft og drønede over Storebæltsbroen. Her er det Johann Wolgang Goethes (gendigtet af St.St.Blicher) digt om Ellekongen: Hvem rider så sent i Nat og blæst? / det er et Barn hos sin Fader til Hest”der får et remake: ”Det var en mørk og stormfuld nat / hvor næsten al trafik var sat.  I en højstemt, ironisk sprogtone, med hilsener til blandt andet H. A. Brorsons salme, ”Op al den Ting som Gud har gjort” og til folkeeventyret: Lille prins på broen dér / hvem er ungest i landet her?  fortælles historien. At Frede ikke er yngst længere som far til fire, men kæmper for at holde sig ung med de unge, de smukke og de smarte,  er ganske elegant fremstillet ved at kreere superlativen: ungest. Måske skal den til at indgå i sproget for at beskrive de mange mænd i alle aldre der kryber i lyserøde cykeldragter og som tonser gennem skoven hver weekend,  og for hvem målet i livet er en ironman, helst på Hawai.

Jesper Wung-Sungs tro følgesvend Charles Ingalls (kendt fra Laura Ingalls Wilders bøger og tv-serien) er også med og har fået sit eget digt; men her har han forandret sig til et surt, maskulint gemyt, fordi Caroline har ødelagt hans t-shirt i en vask og gjort den lyserød. Han er meget sur i mange strofer, men falder som så mange mænd helt ned, da Caroline viser ham lidt omsorg.

Både dette og adskillige af de øvrige digte kan læses som Jesper Wung-Sungs on-going udforskning af det maskuline og / eller manglen derpå.

I en undervisningstime på Aarhus University Summerschool læste jeg digtet ”Fjumreår” op for de studerende, der er ramt af den såkaldte ”Fremdriftsreform”.

Du / ville jeg sige / Du / skal ikke / finde dig i noget / Ikke mere / end der kan stå / på bagsiden af et frimærke / af en afdød digter / du / Dit unge du.

Det er lang tid siden, jeg har oplevet lyrik træffe så sikkert ind i tilhørerne, digtets ”Dit unge du”, og i deres livssituation lige nu med ustandselig jagt på ETCS-points. Men det fortæller også at digtene i ”Kommer let, går let” har en meget bred målgruppe som med fordel kan læse eller opleve digtene.

Resumerende kan man sige, at det er udbytterigt at gå på opdagelse i ”Kommer let, går let.” Det virker som om ‘kommer let’ i høj grad også har afspejlet sig i skriveprocessen. Der er et let flow over teksterne, der for de flestes vedkommende er både hurtigt læste og ligger godt i munden på oplæseren. Andre er mere kryptiske og kræver et helt anderledes arbejde af læseren, som digtet ”Berlin er en elefant”: Berlin er en elefant / men kun et stenkast fra savannen / tøffer syv kommaer rundt / og støver.

Det er nok disse sidste, mere hard-core digte, der for mig ikke ”går let.”

Digtsamlingen ”Kommer let, går let” lægger sig flot ind i slipstrømmen i Jesper Wung-Sungs forfatterskab. Den er sprogligt undersøgende og udforskende, tematisk afspejler den de tendenser der er i tiden og på mange måder kan digtene læses som indlæg i den politiske debat.

For hvem er vi, jeg og du her i 2015? Og hvad er det at være ung, eller at være en mand?

Digtsamlingen og udvalgte digte fra den kan på udmærket vis indgå i undervisningen i dansk i både grundskolens ældste klasser og på gymnasialt niveau. Digtene kan både læses enkeltvis eller hele samlingen kan indgå i et lyrikforløb, men det er også nærliggende at inddrage dem som paralleltekster under læsningen af Jesper Wung-Sungs noveller og (ungdoms)romaner. ”Kommer let, går let” anbefales altså både til natbordet og til undervisningen da den kan læses og genlæses på mange måder og med forskelligt udbytte.

Du, jeg
kommer let,
går let

 

Søren Fanø, Bogbotten.dk, d. 1/9-15