Tilbage til bogen

Anmeldelser af "Kopierne (Grafisk roman)":

 


Dystopi i farver 

Søren Jessen har skabt en sjældent vellykket billedadaption af Jesper Wung-Sungs prisvindende gyser "Kopierne".

»Jeg. Hvad er jeg. Hvad er jeg så?«
          Sådan indleder tegneren Søren Jessen sin grafiske version af Jesper Wung-Sungs blændende dystopiske science-fiktion-gyser »Kopierne«, hvor nye børn skabes som erstatning for syge børn eller som erstatning for børn, der på andre måder er sat ud af funktion. Dermed understreger han romanens fokus på identitet. Kopierne ved ikke, at de er kopier, de tror sig ægtefødte, således også hovedpersonen, Jonas, som vender hjem i højt humør, efter han har scoret tre mål i en fodboldkamp, og efter at Maria, som han er lun på, har givet ham en gave. Hjemme er dørene låst, og forældrene nægter ar lukke ham ind.
          Jonas får et chok, da han ser sin dublet inde i huset. På vejen standser en bil, to mænd stiger ud og prøver at lokke Jonas med. Han aner uråd og flygter sammen med to andre kopier mod havet, hvor et skib med boldbaner og anden morskab lokker. Men vejen dertil er fuld af farer, ikke mindst blodtørstige vildsvin. Desuden har kopier en »udløbsdato«. Man kæmper mod den uundgåelige opløsning.
          Søren Jessen har skåret kraftigt i tekstmængden, lavet sit eget flet af Jesper Wung-Sungs tekst, men han gør det logisk Han løsriver sig fra forlægget uden at slippe historiens kerne, og resultatet er den bedste danske grafiske roman skabt over et eksisterende værk, jeg mindes at have set. Hvert eneste opslag er formet efter teksten. Når man bladrer, ved man ikke, hvad man får at se næste gang, og det mest spændende er Søren Jessens brug af nye teknikker, farver, hel- og delbilleder, ruder og rene tegneserieopslag. Det giver en varieret visuel rigdom og uendeligt smukke og imponerende opslag.
          Ordene er Jesper Wung-Sungs, men denne grafiske udgave fremstår som Søren Jessens værk. Den er mere direkte og gribende, uhyggen får en tak opad, når ord og tekst messes over hele sider. Længere refleksioner og mere poetiske sætninger som »Lad mig blive drømmedum og tanketom« forbliver i romanen, og til forskel fra den opløses både sproget og det visuelle til sidst.
Farverne forsvinder, og Jonas ender som tændstiksdreng. Enestående!

 


Kari Sønsthagen, Berlingske Tidende, d.14/3-2015


 


”Hvad er jeg?”
……..
”Hvem er jeg så?
Du er en kopi.
Ligesom mig.” 

Denne grafiske roman er en remediering, eller en gendigtning,  af ungdomsromanen ”Kopierne” som udkom i 2010, og for hvilken Jesper Wung-Sung blev tildelt Kulturministeriet Børnebogspris for årets bog.

Grundfortællingen er i begge udgaver den samme. En dystopisk science-fiction fortælling om drengen Jonas, der kommer hjem efter at have spillet sit livs fodboldkamp og opdager at alt er forandret. Fra at have været drengen, Jonas er han pludselig blevet DEN. En kopi forældrene ønsker at slippe af med. En kopi der blev stillet til forældrenes rådighed, da det ægte barn blev sygt, og indtil det kunne vende tilbage.

Forældrene tilkalder KopiBefrierne, men det lykkes Jonas at flygte ud i skoven, hvor han hjælpes af en anden kopi, Ian. Sammen drager de mod vest mod havet og lykkens skib. Undervejs støder de på kopien Ronnie, og sammen drager de mod tilintetgørelsen i kamp mod KBere, glemsomheden, naturen, familien, sulten og de kæmpestore vildsvin, der befolker de uendelige skove.

Mig.
M.I.G.
Må Ikke Glemme.

Alt dette er kendt for den, der har læst romanversionen; men Jesper Wung-Sung og illustratoren, Søren Jessen har i den grafiske roman, udover at bevare grundhandlingen, ændret, skærpet og tilføjet i fortællingens tekstside og med billedsiden tilføjet den oprindelige fortælling nye sider. Detaljer er blevet udeladt, mens andet er blevet gjort tydeligere i den nye version – både af Jesper Wung-Sung i teksten, og ikke mindst af Søren Jessen i hans endog meget vellykkede billedside.

Teksten varierer mellem korte, pointerede (hoved)sætninger, sat op som enhver anden prosatekst, tekst, der væver og snor sig omkring illustrationerne og bliver en integreret del af dem, og endelig replikker skrevet med håndskrift. Illustrationer og tekst er en sluttet helhed, hvilket har stor betydning for læsningen af værket.

Dette varierede grafiske udtryk, med flere forskellige typografier, underbygger det valg, der er foretaget om ikke at lave denne grafiske roman som en egentlig tegneserie.

Bogen er trykt på en god halvmat papirkvalitet, der lader Søren Jessens meget varierede illustrationer fremstå så farver, detaljer og stregen fremstår tydeligt. Det er kort og godt en lækker publikation at sidde med.

Illustrationerne skifter undervejs i fortællingen karakter. Samtidig med at Jonas mister sin hukommelse, og er ved at give op, bliver illustrationerne mere og mere nøgne. Baggrunden på opslagene bliver mindre varieret og fremstår undervejs som hele farveflager for til sidst at ende ren hvid, og  med tegninger tegnet med en naiv sort streg. Dette sker samtidig med at teksten, som den også gør det i romanen, opløser sig.

Undervejs fortaber man sig som læser i billedsiden, som i den helt vidunderlige fremstilling af en af Jesper Wung-Sungs yndlingsmetaforer, trælåret. På side 9 er Jonas afbilledet, siddende på et trappetrin med et flot træ, der gror op af venstre lår. Her gøres et abstrakt ordbillede i sandhed meget konkret. Søren Jessen citerer to steder Leonardo Da Vincis tegning, Homo Vitruvianus, fra 1490. Første gang i indledningen, hvor Jonas bliver fremstillet som fodboldspiller i to attituder, der fremstiller ham: ”Så hel – så rigtig” og så igen i slutningen, hvor han, da alt er ved at gå i opløsning, fremstilles liggende sammenkrøbet i  en Hulahopring. Endelig kan man nævne de to dyr, skildpadden (turtlen) som Jonas får foræret af pigen, Maria og en smuk blå version af en Franz Kafkask bille i begyndelsen afløst af en sort i slutningen.

Det science-fictionagtige i bogen understreges i illustrationerne af, at eksempelvis pigen, den smukke Maria, er fremstillet med et ansigt, der minder om en zombie. Den uhyggelige grundstemning understeges yderligere af farvevalg og synsvinkel i illustrationerne, som i det fragmenterede voldsomme opslag, der viser et af fortællingens dramatiske højdepunkter: opgøret med kæmpevildsvinene. Endelig fremstilles Jonas efter at han forsøgt at tage sit eget liv med en saks, både på omslagets bagside, og i et meget ekspressivt opslag i en position, der hvis man vender bogen 90 grader minder om Jesus på korset.

Opsamlende kan man sige, at romanforlægget er poetisk og billedskabende i sin sprogbrug. Det er dette poetiske og billedskabende sprog, det er lykkedes Jesper Wung-Sung og Søren Jessen at overføre til den grafiske roman. Som i slutningen, hvor sproget falder fra hinanden for Jonas, og illustrationerne er reduceret til pindetegning og de løsrevne ord er: ”jeg – er – endnu – ikke – forsvundet – noget – bevæger – sig – jeg – mærker – en hånd – det – er – ikke – min – men – mine – fingre – lukker…”

Den grafiske romanversion af Kopierne anbefales varmt til undervisningen fra 7.kl., og måske især til de elever, der er fascinerede af det multimodale udtryk romanen rummer: tekst, typografi, billeder, farver m.m..

Denne udgave af Kopierne kan sagtens stå alene i en undervisning, hvor fokus, udover selve handlingen, kunne være på den måde plottet fremstilles på – lige fra det multimodale udtryk i det enkelte opslag, hvordan dette udtryk forandrer sig gennem hele værket og endelig hvordan det samlede værk formår at fortælle historien om Jonas, Ian og Ronnie. Endelig ligger det lige til højrebenet, at arbejde med begge værker på klassen og foretage en sammenlignende læsning med det formål at undersøge ligheder og forskelligheder i dem. For er det den samme fortælling i de to værker?

Selv om Jesper Wung-Sungs værker er populære i danskundervisningen i forvejen kan denne grafiske roman måske være endnu en vej ind i dette væsentlige og spændende forfatterskab for ikke læsevante elever. På den måde er denne selvstændige kopi af ”Kopierne” også væsentlig.

Endelig må man håbe, at dette smukke bogværk er med til at vise hvad ”genren” den grafiske roman for unge ”kan”. Både i undervisningen, men også som fritidslæsning.

 

Søren Fanø, Bogbotten.dk, d. 11/3-2015


 

Ungdomsromanen "Kopierne" mindede på mange måder om Ridley Scotts film "Blade Runner". Og nu har "Kopierne" også fået sat billeder på teksten - om end det er som illustreret roman og ikke som film. Et godt bud på en mere letlæst version for de knap så ordglade læsere.

Jesper Wung-Sung udgav sin ungdomsroman Kopierne første gang i 2010, og nu er den netop genudgivet som grafisk roman med Søren Jessens illustrationer.

Kopierne handler om drengen Jonas. Jonas er tilsyneladende en helt almindelig dreng med helt almindelige problemer. Lige indtil han en dag kommer hjem fra fodbold, og hans forældre nægter at lukke ham ind.

Det viser sig, at Jonas blot er en kopi af den rigtige Jonas. Og at han nu - hvor den rigtige Jonas er rask, er blevet helt overflødig og skal deaktiveres.

Jonas stikker af og møder på sin flugt to andre kopier, drengene Ian og Ronnie. Sammen forsøger de tre at undgå kopibefrierne, som har til opgave at deaktivere kopier, der ikke længere skal bruges.

Historien udvikler sig til en fortælling om både venskab, moderne teknologi og etik.

I denne nye version, som er illustreret med Søren Jessens enkle, men virkningsfulde streg, bliver fortællingen noget mere fragmenteret end i den originale roman. Handlingen står dog stadig lige klar, og når øjet har vænnet sig til at hoppe rundt på siden for at finde ordene, glider læsningen helt problemfrit. Man befinder sig på sin vis i limbo mellem roman og filmisk fremstilling.

Søren Jessens tegninger er meget stemningsskabende. Med tilsyneladende simple virkemidler fremmaler han stemninger, følelser og bevægelser på bogens sider. Også selve den grafiske opsætning af teksten er med til at skabe dynamik og fokus i fortællingen.

Et af de mest geniale træk i den originale udgave af Kopierne var måden, som Wung-Sung lader sproget udvikle sig, efterhånden som fortællingen skrider frem. På samme måde som Jonas, ændrer sproget sig til at blive mere og mere fragmenteret og gennemsigtigt. Og netop her understreger Søren Jessens tegninger for alvor handlingen. For både illustrationer og sidetal går også nærmest i opløsning hen mod bogens slutning.

Ideen med at genudgive Kopierne i illustreret udgave er egentlig oplagt, fordi Jesper Wung-Sungs fortælling ligger så godt i tråd med tidens populære ungdomsfilm. Oplevelsen vil ganske givet dele vandene. De bogelskende, ordgnaskende læsere vil helt sikkert finde den fragmenterede stil forstyrrende, mens det for de mindre garvede læsere er en oplagt mulighed for at give sig i kast med kvalitetslitteratur uden at drukne i alt for teksttunge sider.

Så det korte af det lange er, at udgivelsen af denne nye Kopierne er en win-win for alle. Fortællingen holder stadig og er ikke blevet mindre aktuel i løbet af de forgangne fem år, og med denne version er der nu åbnet op for, at endnu flere læsere kan få glæde af romanen.



KultuNaut, Trine Wøldiche, d. 20/3-2015




Til start på siden