Bagsidetekst fra 'Kvinde set fra ryggen:

 

   

I 1890 vender Idas storebror hjem til Stubbekøbing på sommervisit. Med sig har han en ung malerkollega ved navn Vilhelm Hammershøi. Inden sommeren er ovre, er Ida og Vilhelm forlovet.

            På usikre fødder træder Ida ind i en ukendt verden af museer, kunstnerkredse og udenlandsophold. De rejser efter motiver. De flytter ind i gamle lejligheder, der kan tjene som rum for malerierne. Ida er gift med et menneske, der kun vil én ting her i tilværelsen: at male. Hun bliver Vilhelms livsledsagerske og foretrukne model. I maleri efter maleri, år efter år, står og sidder hun model for sin mand.

 Vilhelm Hammershøi er den dyreste og måske største danske kunstner nogensinde. Millioner af museumsgæster har beundret kvinden på lærredet, men de færreste ved, hvem hun er. Ida Ilsted. Ida Hammershøi. Kvinde set fra ryggen er et forsøg på at vende hende mod verden og give hende en stemme.

          

ISBN    978 87 4006 7378

Tilbage til bogen