Tilbage til bogen

Anmeldelser af "Lad os rejse os":

 

 

Ti skarpe om de søgende og skeptiske unge

Det kan godt være, at ungdommelighed – i al fald i den ydre og mere dugfriske, fysiske form – er eftertragtet i den modne del af den moderne verden. Der er dog næppe mange, der – hvis de kan huske så langt tilbage – higer efter den indre usikkerhed og eksistentielle tvivl, som hører med og rumsterer under den oprindeligt glatte hud og det ufordærvede rynkefrie fjæs. Derfor er det godt at have en Jesper Wung-Sung og gennem ham at kunne krybe ind i hovedet på nogle af de unge mennesker, som vi voksne har glemt vi var, og som unge kan spejle sig i. Med stor nænsomhed og indsigt og uden at overdramatisere personlige konflikter og livsomvæltende kriser portrætterer Jesper Wung-Sung i ti skarpe noveller i ”Lad os rejse os” en flok søgende, vaklende og skeptiske unge, der på hver sin måde kæmper med indre uro og udforskning samt med ydre pres og plagsomme voksne.

            ”Lad os rejse os” er skrevet for unge, men der er ingen udløbsdato for indtagelsen, og forældre og andre alderstegne eksemplarer af homo sapiens kan med fordel læse med. Wung-Sung er en blændende novelleforfatter, der med få virkemidler får fortalt meget mere end det, der står. Med små antydninger og pirringer af vores underbevidsthed og fantasi får han tegnet nogle stærke og genkendelige portrætter af unge på jagt efter en mening med livet, en retning i hverdagen og i sidste ende sig selv.

            I titelnovellen sidder hovedpersonen, Lauritz, midt mellem skelsår og alder og bliver fejret af sine skilsmisseforældre og andre efterhånden fulde folk. Om det er en konfirmation, et studentergilde eller en 18-årsfødselsdag står ikke helt klart, men der er taler, sange og en treretters menu. Og så er der en ung mand, der lidt fraværende og fremmedgjort over for hele festivitassen forsøger at finde sig selv. ”Lauritz sidder mellem sin mor og far, højere end dem begge, men ikke høj nok. Han ville ønske, at han kunne se hen over hovedet på dem alle. Være ligeglad med deres blikke, og hvad de mener om og forventer af ham.”

Forventninger fra de eller den voksne er der også i den måske stærkeste novelle af dem alle, ”Sukkermusen”. Den handler om den kønne og kendte Asta, som, siden hun var fem, og efter at faren for nylig havde forladt moren, er blevet stylet og iscenesat som morens Instagram-goodie. Asta sidder på en bænk i en park og er i gang med en løsrivelsesproces, og parallelt med at hun som en fremmed betragter verden omkring hende, mindes hun i flashbacks sin barn- og ungdom. Novellen kan læses som en kommentar til forældrenes glansbilledforskønnede (mis)brug af deres poder på nettet og som en spejling af unges mere eller mindre forlorne selviscenesættelse på sociale medier. Asta, der hidtil har givet indtryk af at have nydt det hele, er nu ved at indse, at hun har mistet sig selv og er ved at forvandles til skrøbeligt, gennemsigtigt glas. ”Asta kan selv blive i tvivl. Hvis Asta og Mor ikke er to, når de er sammen, er hun så én, når hun er alene?”

I ”Snemanden” er der masser af symbolik i billedet af den smeltende figur, som Daniels fraværende far en gang var med til at bygge, og som blev så høj, at kun faren kunne nå op og sætte øjne, næse og mund på. Lige så høj som farens nuværende kæreste, en to meter høj afroamerikansk professor. Moren er en pylret, storsnakkende type, der ikke helt har vænnet sig til, at hendes tvære søn er på vej til at blive voksen. I bilen fra stationen, hvor hun har hentet Daniel, der er kommet hjem til jul fra efterskolen, er stemningen ved at nå frysepunktet, da de tager en blaffer op. Hans tilstedeværelse ændrer alting. Gyset lurer lige omme på den næste side, uden at det for alvor udløses, og det er lige, som det skal være.

            Der er også nærved og næsten uhygge i ”Den døde babysitter”, hvor Selina passer den næsvise Oscar, mens hans forældre er til kostumebal. Selina har kun foragt over for de voksne, som hun alligevel gerne efteraber, og hun udviser heller ikke nogen større begejstring for børn – ”Børn var dumme”. Novellen handler om klasse- og aldersskel, og så handler den om de forandringer, der indfinder sig, når man skifter maske eller ser verden fra en ny vinkel.

            Der er også noveller med temaer som klimaændringer, savn, sorg og uforbeholden dedikation til en særlig livsbane, og selv om der er et par af dem, der taber lidt højde til sidst i historien, ligger niveauet generelt højt. Jesper Wung-Sung har med ”Lad os rejse os” skrevet rammende og rørende coming of age-litteratur eller det, man også kunne kalde moderne og stærke dannelsesnoveller for et bredt publikum.

 
Merete Reinholdt, Berlingske d. 6/3-20


 

Skarpe noveller


Der er langt imellem novellesamlinger, der sluges i en stor nærende og velsmagende mundfuld. ”Lad os rejse os” er af den slags.

            Jagten på likes, anerkendelse og frihed tilsat et godt sjat livsglæde, ungdommelighed og nysgerrighed. Blandingen er krydret med klimakriser, halvfulde babysittere og uforstående forældre. Rørt sammen og tilberedt af Jesper Wung-Sung. I et skarpt sprog serveres ti noveller om at være ung – lige der, hvor livet begynder.

            I novellerne møder vi vidt forskellige unge mennesker, der på den ene eller anden måde står i et vadested. Usikkerhed, undren og beslutsomhed driver novellernes handling, unden at give det hele. Læseren må undre sig med personerne og selv fylde de tomme pladser. Det er mesterligt skruet sammen.

            ”Lad os rejse os” er oplagt læsning i udskolingen. Her er der meget at snakke om. Novellerne vil helt sikkert fange de unge mennesker. Og lur mig om de ikke kan genkende sig selv i en eller flere personer. Der findes undervisningsmateriale og interview med Jesper Wung-Sung på wung-sung.dk”
 

Æseløre.dk, d. 28/2-20




Målgruppe: 
14+


”En novelle skal komme lige så overraskende som et trælår.

En novelle skal ramme læseren hårdt og præcist.”
(JWS i et interview)

Lad os rejse os er Jesper Wung-Sungs 7. novellesamling.

Det er forfatterens intention med novellerne, at læseren efter læsningen skal føle sig ramt af teksten, som af et trælår. Føle et pludseligt opstået ubehag eller smerte. Og det er netop den følelse, man ofte har, når man har læst de bedste af Jesper Wung-Sungs nu 122 kortprosafortællinger, eller noveller, ud af de 200, det er hans mål at skrive i alt. Er fortællingerne vellykkede, og efterlader de læseren med en vedvarende smertelig fornemmelse? Ja: Novellerne rammer læseren hårdt og præcist som et  velplaceret trælår skal. Dels på grund af de problemstillinger de behandler, dels på grund af den måde de er skrevet på. Prøv blot at læse ”Sukkermusen,” ”Snemanden” eller ”Aya” i Lad os rejse os.

I de tidlige noveller var der oftest tale om mænd eller drenge og deres fortællinger, men her i de senere noveller, optræder der lige så hyppigt piger, der på en eller anden måde befinder sig helt ude på kanten af tilværelsen.

Rigtig mange af Jesper Wung-Sungs noveller handler om det absolut modsatte af tilværelsens ulidelige lethed. Også her i Lad os rejse os. Men de fortælles ofte med et humoristisk glimt i øjet, med varme og empati, absurd, surrealistisk og grotesk.

De ti noveller i Lad os rejse os lægger sig smukt i kølvandet på de seks samlinger: To ryk og en aflevering (1998), Og havet klapper(2000), Mænd er fra Marstal (2007), Trælår(2009), Tretten tynde teenagere(2011), Tretten tynde teenagere og syv små (eventyrlige) kravl(2012) – og nu efter 8 års pause altså Lad os rejse os.

De ti noveller i Lad os rejse os kan genrebestemmes som ungdomsnoveller, fordi emnerne og temaerne, der behandles i dem, er væsentlige for målgruppen. Ligeledes har novellerne i samlingen en indskrevet implicit ung læser. Novellerne rummer desuden, som Jesper Wung-Sungs ungdomsromaner, intertekstuelle referencer, metafiktive refleksioner og er genreblandinger. Der er i Lad os rejse os tale om noveller, der fortjener at blive læst og møde en stor læserskare – og blive inddraget i danskundervisningen. Forlaget Fugl har lavet et udførligt undervisningsmateriale til novellerne i Lad os rejse os, som kan findes på forfatterens hjemmeside wungsung.dk.

Af mange grunde, ofte primært længden, er novellen den hyppigst læste skønlitterære genre i skolens danskundervisning. En stor del af arbejdet med teksten rummer de samme elementer som arbejdet med en roman, men tekstens omfang gør arbejdet mere overskueligt. Her er det så, de ”wung-sungske” noveller kan gå ind og dække behovet for gode, relevante og aktuelle tekster for både lærere og elever.

Lad os rejse os kan man mærke, at Jesper Wung-Sung har forladt den stramt komponerede og korte novelleform fra de tidligste samlinger, og nu giver fortællingen mere plads til at folde både handlingen og personerne ud.

Indholdsmæssigt lægger novellerne i Lad os rejse os sig tæt op ad samlingerne Tretten tynde teenagere og Tretten tynde teenagere & syv (eventyrlige) skravl i form af groteske, syrede, humoristiske, skæve og smukke fortællinger.

“Overblikket er det afgørende, Lauritz.

At man forstår at prioritere her i livet.”(Lad os rejse os s. 108)

Sådan lyder det i titelnovellen, hvor konfirmanden, den høflige Lauritz, virkelig møder livet i form af den ældre, skæve og skønne kusine Tabita til den sammenbragte families fest.

Tre af novellerne, ”Pigen på torvet,” Sukkermusen,” og ”Kunden” har tidligere været trykt i andre sammenhænge, men er her gjort tilgængelige sammen med 7 noveller skrevet gennem de årene.

For kendere af forfatterskabet giver alene titlerne på novellerne associationer til andre af Jesper Wung-Sungs udgivelser. Her er for eksempel gensyn med ungdomsgyseren i ”Den døde babysitter,” det biografiske stof fra opvæksten i Marstal i ”Den sidste avis,” fodbold og bristede drømme i ”Sidelinjen” og den stakkels ”Sukkermusen” om pigen, der udnyttes på instagram af moren.

Novellerne i Lad os rejse os spiller således op mod hele Jesper Wung-Sungs tematisk og sprogligt, og kan derfor bruges som perspektivering til forfatterskabet. Tematisk og sprogligt kan den indledende novelle ”Snemanden” for eksempel fint læses op mod gennembrudsungdomsromanen En-to-tre-NU! fra 2001.

Novellerne vil være oplagte til brug i undervisningen i udskolingen eller bare som frilæsning. De er både sprogligt og indholdsmæssigt vitaminrige. Her er nok at undre sig over og samtale om i undervisningen med andre læsere. Forlag og forfatter har lettet lærerens, og andre nysgerriges, adgang til tankerne bag novellerne og mulige inddragelse i undervisningen betydeligt i form af forfatterinterviewet og materialet på hjemmesiden.

Lad os slutte på værtshus med en fiktiv forfatter som ”Kunden”, og de to unge piger, den høje og den lyshårede, der står for gesjæften:

”Den høje så på de regnvåde vinduer.

”Jeg har engang læst en bog af ham,” sagde den lyshårede. ”I skolen.”

”Af hvem?”

”Ham. Kunden. Det var en deprimerende bog. Den handlede om en pige, der skærer i sig selv.”

“Hvorfor er det altid sådan noget, de vil ha’ os til at læse.”

“Fordi de bedre kan analysere det.”

(”Kunden” s. 71)
 

Søren Fanø, Bogbotten.dk, d. 2/3-20

 

 

 

 

 

 


Til start på siden