Tilbage til bogen

Uddrag af novellen "Den døde babysitter" fra bogen "Lad os rejse os":

 

 

 

Selina skulle aldrig have børn. Det var konklusionen på et liv – nå, i hvert fald mange aftener – som babysitter. Børn var dumme. Selina kunne ikke forestille sig, at hun selv havde været lige så dum.
          Oscar var også forkælet. Og grim. Hverken hans mor eller far, Susan og Frederik, var grimme. Susan var faktisk flot, men selvfølgelig gammel. Men Oscar var grim som en gris; kæmpe lyserødt hoved, næsten skaldet, trine og savl om munden. Andreas – Selinas ikke-kæreste – havde sagt, at hun fik skadestillæg, fordi hun passede en, der var så grim. I hvert fald var der ingen, som betalte så godt som Oscars forældre, og selv om Selina syntes, at Oscars far, Frederik, var lidt klam, var det bedst, når han betalte, for han rundede altid op med mere end en time.
          De skulle til en eller anden klæd-ud-fest, og Oscar sad i en pyjamas med hvide mus på og så fjernsyn. Selina havde sagt Hej, Oscar, da hun kom ind i stuen, men han havde ikke svaret. Han havde ikke engang kigget væk fra skærmen.
          Til gengæld talte Susan højt og uafbrudt. Hun var klædt ud som en tiger i en dragt med striber og strittende hale. Håret var skrabet tilbage, hun var malet i ansigtet og havde en lille sort snude med knurhår, hun kunne sætte på næsen. Susan havde så tynde ben, at Selina altid blev lidt misundelig. Gud, eller hvem, der havde skruet verden sammen, var en ond satan, når hun gik rundt på sådan nogle brede stolper, mens en halvgammel kvinde, der havde født en gris, kunne have så pæne ben i en tigerdragt.
          Frederik kom ned ad trappen klædt ud som Zorro med sort hat og maske. Han tegnede et omrids omkring Selina med sin kårde.
          “En garde,” sagde han.
          Selina var flov på deres vegne. Det var åndssvagt at gå til fester i deres alder, men klæd-ud-fester, hvor var det dog pinligt.
          De, og især Susan, fik altid Selina til at tænke på sin egen mor. På en måde virkede hendes mor både yngre og ældre end Oscars forældre. Hun gik aldrig i byen, men sad til gengæld bare som Oscar og gloede på en skærm.
          Da Susan og Frederik havde sagt farvel, satte Selina sig ved siden af Oscar i sofaen. Han havde endnu ikke så meget som set på hende. Han så en tegnefilm, hvor fire unge mennesker blev jagtet af et grøn slimmonster på et gammelt slot.
          “Hvad ser du?” spurgte Susan.
          Oscar svarede selvfølgelig ikke, men sad og suttede på sit pyjamasærme. Hallo. Hvordan skulle en gris kunne svare hende? Så kravlede drengen ned fra sofaen og vraltede ud af stuen.
          “Hvor skal du hen?” Intet svar. Selina så på sin telefon. Hendes bedste veninde, Anastacia, havde sendt hende en video. Det var en seriemorder, der gik rundt med en uglemaske. Der var nogle uklare optagelser af ham flygte ned ad en gade, og derefter en masse billeder af hans ofre. Blandt andet en køn pige på Selinas alder. Speakeren sagde, at Uglemorderen var gået ind i det hus, hvor pigen var babysitter. Hun var blevet dræbt i et badekar. Det hele foregik i USA, eller måske foregik det slet ikke nogen steder. Der var så meget fup og falske videoer derude, lavet bare for at snyde folk; lavet udelukkende for at skræmme livet af Selina.
          Oscar kom tilbage, hans pyjamasærme var helt gennemblødt af at sutte på det. Det var temmelig ulækkert.
          “Du har grimme sko,” sagde Oscar.
          “Nå, har jeg det,” sagde Selina, fordi hun ikke vidste, hvad hun ellers skulle svare. Var han gået ud i entreen for at glo på hendes sko? Hun turde ikke sige, at han lignede en gris eller en mental retardo i den der musepyjamas eller spørge, hvorfor han snavede med sit ærme. For hvad nu hvis han kunne huske det og sladrede næste dag.
          “Du er fattig,” sagde Oscar.
          Selina blev så forbavset, at hun trak fødderne op under sig som for at beskytte sig selv. Hun mærkede varmen i kinderne og så på sine sokker. Var de gamle, var de beskidte? Hun var ikke fattig, men det var rigtigt, at Oscars forældre var rige. Hun blev pludselig vred.
          “Nu skal du i seng, Oscar,” sagde hun bestemt.
          Til hendes forbavselse nikkede grise-drengen og fulgte hende op ad trappen. Han kæmpede sig op ad de høje trin. Det var en halv time før aftalte sengetid, og Selina fik dårlig samvittighed, så derfor spurgte hun venligt:
          “Skal jeg læse en godnathistorie for dig?”
          Oscar holdt fat i gelænderet og vrikkede op trin for trin.
          “Min mor siger, at du ikke er for spids,” sagde han.

 

 

Til start på siden

 

Tekst, billeder, design, grafik og audiovisuelle materialer på nærværende internetsted er beskyttet efter dansk lov og EU-lov om ophavsret. All rights reserved.