Tilbage til bogen

Anmeldelser af "Lidt berømt, meget berygtet":


 

ROMAN
Jesper Wung-Sung brager igennem med en genremæssig nyskabelse: skolelærerromanen.

Fængslende fortælling om folkeskolen.

En elegant, solbrændt dreng står i skolegården med hovedet bøjet ned over en vandfontæne og drikker begærligt, da en stor dreng pludselig dukker op bagfra og brutalt banker hans hoved ned i fontænen, så en tand brækker af og blodet siver ud af munden på ham. Gerningsmanden slipper umiddelbart fra sin udåd med skindet i behold, men den solbrændte drengs far støver ham efterfølgende op på skolen og gennemtæver ham, alt imens gårdvagten diskret sniger sig ind på toilettet. Det kan man da kalde en fortælling om skolegårdsetik eller måske rettere om manglen på samme. Alle, der kan gøre noget galt, gør det med omhu.

Det en af de talløse farverige fortællinger fra skolegården i Jesper Wung- Sungs nye roman "Lidt berømt, meget berygtet", der på forsiden præsenteres som en genremæssig nyskabelse: en skolelærerroman. Det er ikke en misvisende betegnelse. For Wung-Sung opruller faktisk en lærerslægt i tre generationer og skriver på den baggrund en personlig skolehistorie, der oven i købet indbefatter konsekvenserne af den nye kommunalreform, nærmere bestemt en stærkt overraskende skolelukning.

Romanen er fortalt i to lag. Et nutidigt lag, der skildrer den omtrent fyrreårige skolelærer Martin Jensens hverdag en enkelt arbejdsuge fra mandag til fredag; samt et fortidigt lag, der i form af indskudte flashbacks beretter om morfaderen, forældrene og Martins egen skolegang og udviklingshistorie fra barn til voksen. Alt sammen foregår det i store træk i og omkring den fiktive, lille provinsby Belstrup.

Det kan måske umiddelbart lyde trivielt, men faktisk er det tankevækkende og ind imellem hårrejsende læsning at følge Martins og hans kammeraters oplevelser i skolen, for eksempel deres vidtgående fascination af fodboldmærkerne til samlehæfterne eller den kugleskøre skolefotograf. Man kommer også tæt på rædslerne i det præpubertære univers, hvor mobningen ind imellem antager dramatisk karakter.

Et eksempel på det er den ubarmhjertige fortælling om den overvægtige, psykisk ustabile pige, der af de sociale myndigheder bliver anbragt hos Martins familie: "Det var forkert at sige, at Nina var flommefed. Ligesom hos en kamel var armene og benene tynde nok, hendes pukkel sad bare på røven, der var bredere end skuldrene." Den arme pige spiser i en uendelighed og får selvfølgelig tilnavnet "Æde-pigen".

Fortællingen, der udvikler sig på en uforudsigelig og grænseoverskridende facon, da pigen stærkt tilskyndet af sine "kammerater" begynder at spise karameller med papir på samt salt, remoulade og magiterninger, illustrerer udmærket det tegneserieagtige, nærmest surrealistiske twist, som Wung-Sung ynder at tilføje sin epik. Det er billedlig talt romanens vandmærke.

Lærernes arbejde kommer naturligvis også under lup i Wung-Sungs skolelærerroman. For eksempel følger man den voksne Martins pædagogiske indsats for at få børnene til agere som et solidarisk og veltrimmet cykelhold, hvor alle har en meningsfuld rolle at spille, mens forældrene i vidt omfang opfatter deres eget barn som stjernen i et endeløst show, hvor alle andre konstant skal stå til rådighed.

Uden at være ukritisk over for lærerne formår Wung-Sung at tegne et nuanceret billede af deres værdifulde indsats for at løfte bogligt svage og socialt udsatte børn og hjælpe dem på vej mod bedre liv. Derfor er "Lidt berømt, meget berygtet" også et centralt fiktivt bidrag til den standende debat om folkeskolen, som stilfærdigt tager lærerne i forsvar mod den massive kritik, der rutinemæssigt fremsættes fra politisk hold.

Jesper Wung-Sung er måske ikke en teknisk suveræn forfatter, som forbløffer læseren med sin sproglige elegance. Faktisk generer enkelte slagfejl og en overspændt metafor om en dreng med en hængerøv så stor, "at hvis han sked ville lorten nå at fryse til is ligesom fly-ekskrementer, inden den ramte buksebagen." Alligevel er Wung-Sung langt mere end en lovende yngre forfatter. Han har skrevet en eminent roman. Hans primære styrke er at fortælle en historie så fængslende, at den suger al opmærksomhed til sig og lagrer sig mere eller mindre permanent i læserens bevidsthed. Det er stærk og virkningsfuld prosa. Dertil kommer, at Wung-Sung ikke ligefrem lider af litterær anoreksi. Bogen er på 526 sider. Det er ikke én for meget.


Svend Skriver, Kristeligt Dagblad, 10/3-2006


 

En skolelærerroman

”Det tager 80 sider at blive indfanget af romanen, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg kæmpede. Men pludselig var den der – og jeg veg ikke fra den 526 sider lange roman, før sidste side var vendt. Jesper Wung-Sungs nye roman hedder ”Lidt berømt, meget berygtet”, og det er en skolelærerroman – en meget unik, respektindgydende, velskrevet, drømmende og vigtigst af alt, skelsættende vigtig roman om dansk skoleånd, danske skoleelever, danske skolelærere, dansk provinsmentalitet, danske forstæder, danske måder og helt igennem danske danskere.
Martin Jensen er tredjegenerations skolelærer, og romanen handler om livet på skolen, først set gennem drengen Martins øjne, mens han selv er elev på den skole, hvor hans forældre underviser, og senere gennem den voksne Martins øjne, efter at han selv er blevet skolelærer på samme skole. Martin med længslerne, bumserne, det bankende hjerte og alle frustrationerne. ”Lidt berømt, meget berygtet” er en stærkt underholdende og slagfærdig, men også overraskende vedkommende og alvorlig roman, fordi den pirker til vores kollektive erindring om folkeskolen, som vi alle har et forhold til.
Stærkt anbefalelsesværdig roman – men den kræver, at du kan holde koncentrationen, indtil den fænger. Og vær sikker på, at det gør den – med føn og klem og bravur! Jesper Wung-Sung cementerer uden tvivl sit forfatterskab med denne roman, og lur mig, om ikke den vil gøre ham meget berømt og ditto berygtet – ikke mindst på landets lærerværelser!”

 


Sissel-Jo Gazan, Femina, nr. 17 - 2006


 

Livet som tredjegenerationsskolelærer

Jesper Wung-Sung har skrevet en underlig og fascinerende roman. Et fortællingsbundt om en skolelærer i tredje led, om en skole og om et provinssamfund

Der er opstået en ny type roman i dansk litteratur: Skolelærerromanen. Sådan benævner forfatteren Jesper Wung-Sung i hvert fald sin murstenstykke roman, Lidt berømt, meget berygtet, som udkommer i morgen.

Hovedpersonen Martin Jensen er tredjegenerationsskolelærer på skolen i den fynske provinsby Belsted, en by man passerer i al ubemærkethed, hvis man ikke har et ærinde.

Her er hovedpersonen vokset op og har gået på den samme skole, som forældrene (og bedstefaderen) også underviste på. Efter en kort flirt med litteraturvidenskabsstudierne på universitetet i København havner Martin ved et tilfælde hjemme i Belsted igen. Han bliver hængende og får job på skolen. Det ved man, hvad er.

I romanen møder vi ham, da han igen har slået rod i Belsted. Han har fulgt sin første klasse fra første til niende, men han lever alligevel en noget hul og ufuldstændig tilværelse i sit barndomshjem, som han har overtaget efter forældrenes død.

Måske er eleven Sonny, der er lidt af et socialt tilfælde, hans vigtigste holdepunkt i tilværelsen. I al sin tavshed hænger han ud hjemme hos Martin, ser tv og slår græs.

Uden at hovedpersonen helt er klar over det, står han midt i kriseårene omkring de 40. Han har et glødende og inderligt ligegyldigt forhold til den gifte kollega Ditte, som forgæves prøver at overtale ham til at rejse til de varme lande og starte livet om på ny. Men Martin kan ikke tage sig sammen, vil måske heller ikke.

Ligegyldighed
Jesper Wung-Sung tillægger usentimentalt og med fortælleteknisk finesse sin hovedperson et mærkværdigt miks af engagement og ligegyldighed, af omsorg og svigt.

Hovedpersonen kerer sig om sine elever, særligt den tavse Sonny og den tidligere elev Jonas Balko, hvis ankomst til Belsted sætter hele romanens handling i skred. De er to diametrale modsætninger på Martins omsorgsbarometer. Den tavse taber og den imposante vinder. Han hjælper dem begge to, og deres personer bliver romanens manifestation af Martins menneskelighed. Uden omsorgen for eleverne var han ingen. Uden skolen - som har været hans faste ramme hele livet - ville hans liv være farveløst, betydningsløst. Og det er måske det, han erkender ved romanens slutning, hvor skolen er lukningstruet og det bliver bydende nødvendigt for ham at arrangere sit ellers meget forudsigelige og tomme liv om.

Novelleagtige træk
Men det er alligevel ikke præcist at kalde hovedpersonens liv for tomt. For på forunderlig vis får Jesper Wung-Sung brugt hovedpersonen som det bindebånd, der holder sammen på et stort bundt af livsfortællinger fra det lille provinssamfund. Og det er her romanens sammenhængskraft og styrke skal findes. Gennem alle fortællingerne om Martins tidligere skolekammerater, forældrene, bedsteforældrene, eleverne og deres kærester og børn, får Jesper Wung-Sung skabt et novellistisk kalejdoskop, der bestandigt portrætterer skolen og lokalsamfundet i nye vinkler, nye betydninger.

Jesper Wung-Sung er kendt for sin roste novelledebut To ryk og en aflevering fra 1998. Og faktisk har dagens roman med sine mange små, individuelle historier tydelige novelleagtige træk - også selv om Wung-Sungs roman er lang og til tider vævende som diskussionerne på et gennemsnitligt dansk lærerværelse.
 

Signe Lindskov Hansen, Information, 9/3-2006
 

 

Til start på siden