Tilbage til bogen

Anmeldelse og undervisningsmateriale
til "Lidt berømt, meget berygtet":
 

 

Lidt berømt, meget berygtet

 ”Jesper Wung-Sungs nye moppedreng af en roman bærer undertitlen ”En skolelærerroman”. Et omfattende skønlitterært værk direkte dedikeret til os med en indbygget indforståethed i tekstmaterialet, der i sig selv appellerer til læsning.
            Martin, romanens fortæller, er tredjegenerationsskolelærer på den skole, hvor han selv gik, og hans forældre underviste. Forældrene er afgået ved tidlig død, og Martin bor i barndomshjemmet. Der tager han sig fra tid til anden af et forsømt institutionsbarn og plejer vanemæssig omgang med en gift kollega på skolen. En dag springer en af hans gamle klassekammerater af toget på Belstrup Station, og så tager historierne fat fra erindringens land. En lang skudsalve af morsomme anekdoter og triste fortællinger fra skolelivet, familielivet og provinsbyen.
            Forfattteren har indimellem en morsomt kommenterende tone, for eksempel i denne typiske lærerkarakteristik af pubertetsbørn: ”Dækket under smarte, voksopsatte frisurer er deres hoved et skruelåg, som medierne åbner og efterhånden kan slippe af sted med at tanke hvad som helst på, bare der er sukker i. De reagerer med en automatik, der stiller spørgsmålstegn ved overhovedet at videreudvikle robotter.” Citat slut.
            Romanens mange fragmenterede iagttagelser er fine små livstykker og portrætter, der egner sig glimrende til læsning i overbygningen – i mindre bidder.
            Ellers anbefales romanen i sin fulde længde til skolelærere. Den er god at have liggende på natbordet, og med sine 526 sider rækker den langt.


Hanne Probst, Folkeskolen nr. 20 2006

 


Åben undervisningsmaterialet som Word-dokument

 

TIL LÆREREN

 Lidt berømt, meget berygtet er med bagsidetekstens ordlyd en munter og/eller melankolsk roman, der følger 3. generationsskolelæreren Martin Jensen i løbet af den uge, hvor hans skole lukkes på grund af en kommunesammenlægning.
         
Lidt berømt, meget berygtet er et overflødighedshorn af tankevækkende fortællinger. Bogen i sin helhed henvender sig dog primært til den voksne læser, og anbefales derfor ikke som selvstændigt værk i folkeskolen. Alligevel skal elever fra 8. klasse og op ikke snydes for mange af de rigtig gode fortællinger romanen indeholder. Selvom fortællingerne er en del af et større hele, kan mange af dem nemlig godt stå alene som små ’noveller’. De er kendetegnet ved den Wung-Sungske iagttagelsesevne og humor. Mange af fortællingerne går også i dialog med Jesper Wung-Sungs tidligere værker, og fortællingerne er derfor gode til perspektivering eller som eksamenstekster.
         
Materialet er bygget således op: Først følger en oversigt over opbygning af romanen, så en kort handlingsbeskrivelse. Derefter er der til de udvalgte fortællinger kommentarer til læreren, og efterfølgende elevopgaver. I kommentarerne til læreren er der, hvor det er relevant, henvisninger til andre af Jesper Wung-Sungs værker.

 

OPBYGNING AF ROMANEN :’ Lidt berømt, meget berygtet’

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

S. 6-163

S. 165-329

S. 329-408

S. 409-509

S. 509-526

NUTID:

S. 9-57

NUTID:

S. 165-190

NUTID:

S.333-363

NUTID:

S. 411-425

NUTID:

S. 509-526

FORENINGS-MÆNGDE

S. 15-331

FORENINGS-MÆNGDE

S. 15-331

FÆLLES-
MÆNGDE

S.331-507

DIFFERENS-MÆNGDE

S. 507-

DIFFERENS-MÆNGDE

S. 507-526

TILBAGEBLIK

S. 58-163
(A-I)

TILBAGEBLIK

S. 191-32
(J-Å)

0.-4.A

S. 364-408

5.A- 9.A

S. 426-506

 

HANDLING
Man kommer til at tænke på Søren Kierkegaards sentens: Livet leves forlæns, men forstås baglæns, når man læser romanen Lidt berømt, meget berygtet. Vi kan ikke stoppe livets fremdrift, men det er fortidens oplevelser, der præger os i nuet. Vi følger 3. generations-skolelæreren Martin Jensen i løbet af en skoleuge - fra mandag til fredag. Om mandagen møder Martin en gammel elev, hvilket fører til beslutningen om at flytte fra barndomsbyen, en lille fiktiv sydfynsk by, hvor han som sine forældre og morfar har virket som skolelærer. Denne beslutning sætter en masse tanker i gang, og vi får indblik i små som store øjeblikke i Martins barn- og ungdom.
         
Som skolelærer glemmer man aldrig sin første klasse, og vi følger da også Martins første klasse fra 0.A-9.A. Gennem beskrivelser af denne tegner der sig et fint billede af læreren Martin, og med hans barn- og ungdomserindringer in mente forstår vi, hvorfor Martin er blevet den lærer og det menneske, han er. Ugedagenes nutidssekvenser binder historien sammen.
          Betegnelsen ’skolelærerroman’ kan altså forstås bogstaveligt, dette er en roman om en skolelærers liv, med alle de facetter som skaber en lærer, og et menneske.

 

KOMMENTAR TIL LÆREREN + OPGAVER  

1 (Side 58-66, A)

OPGAVER

 

 2 (Side 82-88, D)

OPGAVER

 

 3 (Side 98-107, F)

OPGAVER

 

 4 (Side 109-122, G)

OPGAVER

 

 5 (Side 123-142, H)

§         I fortælling H hører vi om endnu et plejebarn, Æde-Nina. Som Niels-Erik har Nina også en overlevelsesstrategi – hun er altædende, og bruger dette trick som en anden cirkusartist. Nina fremstår meget mere tragisk end Niels-Erik. Tilbage på nethinden sidder billedet af Nina spisende en udtørret hundelort, som en anden Mulle, fra Bille Augusts Zappa, spisende en skovsnegl.

§         Omdrejningspunktet i denne fortælling er – hvorfor gør Nina som hun gør, og hvorfor stopper Martin det ikke.

§         Som meddigtningsøvelse kunne eleverne give deres bud på, hvad der senere sker med Nina.

OPGAVER

§         Hvad handler fortællingen om?

§         Beskriv Nina. Hvorfor gør hun, som hun gør?

§         Hvordan er jeg-fortællerens forhold til Nina? Hvordan er hans forældres forhold?

§         Synes I, at det er i orden, at jeg-fortælleren lader Nina gøre, som hun gør? Hvorfor gør han det?

§         Hvad ville du som forældre have gjort, hvis du opdagede, at dit barn havde opført sig, som jeg-fortælleren og hans venner havde opført sig?

 

6 (Side 143-163, I)

OPGAVER

 

7 (Side 153, sidste afsnit, - 162 (til stjerne), I)

OPGAVER

 

8 (Side 192- (til stjerne), 204, J) 

OPGAVER

 

9        (Side 205-243, K,L,M,N,O,P, 269 (T), 273 (U), 282-291 (V), 293-294 (W), 296-300 (X)

- Niclas’ bekymring for sin mor er meget rørende beskrevet i Pelle Johns Engle. En interessant samtale kunne være, hvordan Jannik beskriver sin mor. Har det nogen betydning for vores indtryk af mødrene, at det er Niclas, der ’fortæller’ i Pelle Johns Engle og Martin i Lidt berømt, meget berygtet? 

 

10   (Side 255-260, R)

OPGAVER

 

11   (Side 346-360)

§         Gennem romanen følger vi tv-programmet Dusør. Ovenstående beretning kan læses selvstændigt. Dusørs mål er at få fat i lovbryderne med hjælp fra seerne. Et usmageligt program hvor menig mand stiller sig til dommer over for sit medmenneske.                                      I fortællingen har et gårdejerpar meldt deres nye nabo, fordi han foretager sig noget mystisk i sin lade om natten. Det viser sig, at det manden, i sin sparsomme fritid, prøver at lave, er verdens største tændstikæske i træ!

§         Fortællingen har to aspekter:
1. Hvor går grænsen for reality-tv?
2. Folks higen efter de ’berømte 15 minutter’ (Andy Warhol) - her tænkes på manden, som vil lave verdens største tændstikæske. 

Jesper Wung-Sung har skrevet novellerne Stjerneøl og Negle med målebånd fra novellesamlingen Og havet klapper. Den første novelle er god at læse i arbejdet med aspekt 1. og den anden novelle passer godt til aspekt 2.

-          Et diskussionspunkt i forhold til ovennævnte kunne være: Ville man have reality-tv, hvis folk var ligeglade med at blive berømte?

-          Hør evt. Tom Waits ’ What’s He Building?’ fra MULE VARIATIONS.

OPGAVER

 

EKSTRA

-          Er sådanne kaldenavne kæle- eller øgenavne?

 

Som oplæg til denne diskussion kunne læreren læse fortællingen om Tale-Troels op side 10-13.

Undervisningsmaterialet til Lidt berømt, meget berygtet er udarbejdet af Forlaget Fugl.

 

 

Til start på siden