Tilbage til bogen

Anmeldelser af "MEN:


 

Begæret efter hærværk

Mændene er i frit fald i Jesper Wung-Sungs nye stærke roman - men resten af nationen er ikke langt efter

Tilsyneladende har de intet lært. Godt og vel tyve år efter at deres bedste ven faldt fra toppen af Langelandsbroen og omkom i Storebælt, er de to mandlige hovedpersoner i Jesper Wung-Sungs nye roman MEN atter i frit fald.
                    Det gik ellers fint for Jon og Peter i mange år. Sådan da. Jon flyttede til København, hvor han blev gymnasielærer og fik en kæreste, mens Peter blev på Langeland og skabte sig et godt liv med udsigt til en tryg fremtid. Han blev håndværker, fik kone og barn og byggede selv familiens hus med douglasgulv og det hele.
                    Men nu har Jon forladt hovedstaden, han er nærmest stukket af fra det hele og vendt hjem til fødeøen.
                    Her drikker han tæt, grubler og opsøger fortiden i et forsøg på at finde sig selv og ikke mindst regne ud, hvor meget skyld han havde i vennens død. Undervejs ramler han naturligvis ind i Peter, der står foran en skilsmisse, og hvis levebrød er truet af danskernes stålsatte fokus på at ignorere kvalitet og købe alt så billigt som overhovedet muligt.
                    Tynget af lige dele selvdestruktion og afmagt har både Jon og Peter svært ved at navigere i et samfund uden antydningen af fast forankrede moralske pejlemærker, og deres historie - fortalt ad to handlingsspor - giver et rystende billede af tidens fortabte mand og de vilkår, der har skabt ham.


Gør som far
Jesper Wung-Sung (født 1971) har længe været betragtet som en vores førende litterære mandeforskere.
                    Det produktive forfatterskab, der blandt andet tæller novellesamlingerne To ryk og en aflevering (1998) og Mænd er fra Marstal (2007), kredser om den mandlige identitets kompleksitet og skrøbelighed, og er ofte båret af et realistisk anslag, der giver plads til både humor og hærg. Det gælder også MEN, der hverken vil fordømme eller undskylde mænd, men derimod forstå dem.
                    Jon og Peter er en del af »den sidste store børnegeneration på Langeland«, som Jon udtrykker det, og i flere levende erindringsglimt får vi indtryk af en opvækst, hvor der ikke manglede meget andet end nærværende fædre. Jons far kunne ikke holde sig fra andre kvinder, mens Peters far blot var tilknappet og arbejdsom. Drengene finder i stedet hinanden i et univers af eventyr og vovemod, hvor specielt legen Fugleflugtslinjen bliver dyrket: »Vi kravlede over biler, forcerede plankeværk, løb gennem haver og over hustage. Tre drenges statement: Vi viger ikke uden om noget.« Legen ender fatalt en nat på toppen af Langelandsbroen, da først Peter og siden Jon klarer udfordringen, mens deres ven falder i døden. Kunne de have forhindret tragedien? Sprang han måske selv? I så fald hvorfor? Jon har aldrig sluppet disse spørgsmål. Akkurat som sin far har han haft en affære, og tilbage på Langeland, må han erkende, at ikke blot i parforholdet, men i tilværelsen i det hele taget, har han måske levet på en løgn.
                    Også Peter har arvet sin fars træk. Han angriber derfor sine udfordringer med stoisk ro og handlekraft.
                    Da vi første gang møder ham, er han på kollisionskurs med en flok østeuropæiske håndværkere.
                    Ved et tidligere tilfælde er Peter blevet slået i ryggen med en jernstang, og det skal naturligvis hævnes. Men der er andet på spil.
                    De billige østeuropæere har nemlig ikke blot gjort Peter arbejdsløs, men fjernet hele hans tilværelses fundament, i det der ikke længere er plads til de gamle håndværkerdyder, han mestrer.

 Håndværker til pynt
Situationen bliver ikke bedre, da Peters kone flytter sammen med en anden mand og tager deres søn med sig. »Du er aldrig rigtig til stede, Peter,« siger hun, og det kan han kun give hende ret i. Af samme grund beslutter han sig for ikke at bebrejde andre noget længere, og i øvrigt rette ind efter hendes skilsmissekrav uden at brokke sig.
                    På væggen i restaurationen, hvor Peter og hans kone mødes for at ordne det praktiske omkring skilsmissen hænger det velkendte fotografiaf håndværkerne, der spiser deres frokost på en svelle langt over New York. Peter nævner det ikke selv, men det er svært ikke at se det som en symbolsk påmindelse om, at den modige, mandhaftige håndværker, der passer jobbet uden at kny, ikke er faldet til jorden - men til gengæld kun er til pynt.
                    Sådan føler Peter sig i hvert fald uden job og familie, til pynt, bedaget og til overs, og spørgsmålet er, hvornår han følger sin natur og handler igen. Og kan Jon lade være med at følge sin natur og holde sig fra en af den slags affærer, der i sin tid måske var skyld i vennens død? 
Jesper Wung-Sung har valgt at afvikle sit drama som en art apokalypse, hvor der i afsnittenes overskrifter tælles nedad - »Tolv uger før«, »Ti uger før« og så videre - hvilket underbygger vores formodning om, at noget på et tidspunkt trigger »trods og desperation«, som Jon udtrykker.
                    Udover at fungere som en uafrystelig skildring af den moderne mand - samt en fængende thriller - kan MEN snildt læses som en krads samtidsroman om en nation, der har kappet forbindelsen til de sunde værdier og nu svæver i frit fald mod det uvisse. Hvordan det ender, vil tiden vise, og hvordan det går Jon og Peter skal naturligvis ikke røbes her, hvor det blot skal slås fast, at 
Jesper Wung-Sun har skrevet en susende stærk og realistisk roman; MEN skriver sig sikkert ind i den stolte danske litteraturtradition for at skildre mænd, der begærer katastrofer, hærværk og død.



Tonny Vorm, Information, d.31/1-2014       



Jesper Wung-Sung har skrevet en tankevækkende roman, der tager mænds sjæleliv alvorligt


Jesper
 Wung-Sung har hermed skrevet sin hidtil bedste bog. Allerede titlen appellerer til læserens nysgerrighed, mere end tvetydig som den er.
                    Og ganske rigtigt: Romanen handler om mænd, men også om de mén, disse pådrager sig, når de i ungdommens overmod pludselig mødes af et men.
                    Jon og Peter, som er bogens to stemmer, mister deres ven Christian, da han under en livsfarlig » manddomsprøve « falder -eller lader sig falde -ned fra Langelandsbroen, og mødet med det absurde eller den ubarmhjertige tilfældighed får de efterladte » musketerer « til at tage hver sin retning i livet.
                    Romanens eksistensdebat kredser om modsætningsforhold: Skal man som eksempelvis et dyr være fokuseret på fundamental livsnødvendighed, en traumefri og ure-flekteret tilværelse, eller som fortidens sofister dyrke » den potentielle retningsløshed i enhver diskussion « ? Jon, den tidligere underviser i oldtidskundskab (må man formode), siger nej til det sidste og oplever på en bar skyggesiden af det første.
                    Her udspiller der sig en parodi på en græsk tragedie, hvor aktørerne er Jon over for en flok muskuløse reptilhjerner samt et » kor « af passive bargæster; ingen har forstået gudernes plan med mennesket, og alt ender i en lidet opløftende affære uden et glimt af katarsis. Det er forrygende godt skrevet.

                    Jesper
 Wung-Sung demonstrerer via mændene i bogen, hvordan deres privilegium, det at kunne foretage valg, bliver en tragisk boomerang, fordi de ikke formår at håndtere valget, og måske fordi deres fysiske styrke ikke korresponderer med en samvittighed.
                    Resultatet bliver en følelse af planløshed, udsigtsløshed og drømmeri, som kun en dreng, erstatningen for den dreng, de ikke vil miste i sig, muligvis kan helbrede.
 
                    Endelig har vi fået en bog, der tager mænds sjæleliv alvorligt.




Preben Rasmussen, Midtjyllands Avis, d. 1/2-2014



Nedtur i udkanten

Jesper Wung-Sungs "Men" byder på sensitive portrætter af mænd i frit fald og en egn på hastig retræte.


Langt de fleste vil forbinde 
Jesper Wung-Sung med en række fine børne-og ungdomsbøger, og for dem han har da også modtaget flere hædersbevisninger.
                    Men 
Wung-Sung er også voksenforfatter. Indtil videre er det primært kommet til udtryk i en række anbefalelsesværdige novellesamlinger og i den særdeles vellykkede historiske »ungdoms-voksenroman« »Den sidste henrettelse«, som tog udgangspunkt i den sidste henrettelse på galgebakken i Svendborg i 1853.
                    Med »Men« giver 
Wung-Sung os så en fuldblods voksenroman - en samtidsrealistisk skildring af livet på Langeland anno udkantsdanmark og to mænds totale sammenbrud.
                    »Men« er et psykologisk dobbeltportræt af de to barndomsvenner Jon og Peter, som dels af naturlige årsager, dels på grund af en tragisk fælles erfaring, tog hver deres rute ind i voksenlivet.
                    Peter valgte at blive på øen, at arbejde hårdt og stifte familie, men han bliver knækket af udviklingen, som tager både arbejde og familie fra ham. Jon forlod øen efter gymnasiet, uddannede sig og fik arbejde som gymnasielærer. Men fortiden vil ikke slippe ham. Han har arvet sin fars evige jagt på kvinder, og han kan ikke komme fri af skyldfølelsen over at have været medvirkende til vennen Christians død - et resultat af en dum leg, der endte helt, helt galt.
                    Ved romanens start er Jon vendt hjem til Langeland i et fortvivlet og blindt forsøg på at komme overens med sin fortid.
                    Han har ladt kæresten tilbage og er rejst uden at sige farvel, med tog og dåseøl mod hjemstavnen. Her træffer han også hurtigt Peter, som lader sin frustration over at have mistet sit arbejde komme til udtryk gennem natlige voldstogter mod østeuropæisk håndværkere.
                    De to barndomsvenner er således i gang med hver deres nedtur, men de mødes kun sporadisk. Jon går i selvdestruktiv druk, men kaster sig også ud i et velment, men risikofyldt forsøg på i hemmelighed at give Peters søn, Magnus, en del af den tryghed og kærlighed, hans far ikke kan give ham p. t.
                    Peter afvikler sit hjem - bryder noget ned, giver det meste væk -og klynger sig samtidig til forestillingen om, at skilsmissen er til både hans ekskones og Magnus' bedste. I kulissen rumsterer Christians søster, som også har sit at slås med, og forbindelsen mellem hende og Jon bliver tættere, end hendes rockerven bryder sig om.

                    Wung-Sung
 har tidligere, for eksempel i novellerne, vist sig som en stærk menneskeskildrer med stor forståelse for mænd (unge som gamle) i krisesituationer og uden stabilt fodfæste. At se ham udfolde dette talent hen over 400 siders loyal skildring af en egn, hvis udvikling kun synes at gå én vej (mod bunden) er en læseoplevelse, som er dybt forstemmende, men som man ikke vil eller bør være foruden.
                    Det handler om Danmark af i dag, men også om almenmenneskelig erfaring: Om at gode hensigter sjældent rækker langt alene. At skyld er svær at komme af med. At kærlighed kan gøre ondt. At familier kan svigte. Og at ungdommeligt letsind kan præge én langt op i voksenlivet.
 



Preben Krogh Hansen, Berlingske, d. 1/2-2014



Lokkende deroute

Jesper Wung-Sung tager læseren med på halsbrækkende rutsjebanetur i sin nye afdækning af mænds dæmoner

En mand vender hjem. Kun med en sportstaske over skulderen, et krøllet jakkesæt på kroppen og en hær af spøgelser efter sig. Til et Rudkøbing, han troede, han for længst havde lagt bag sig, og en tilværelse, han ikke ved, om han kan få på ret køl igen.
                    Sådan indleder den ærøske forfatter 
Jesper Wung-Sung sin nyeste roman, " Men". Et indfølt og udsøgt sensitivt indblik i mænds kompleksitet, deres dæmoner, deres behov for opgør, som han efterhånden er kendt for, den " litterære mandeforsker", der -ligesom det var tilfældet med romanen " Mænd er fra Marstal" fra 2007 -tager sit udgangspunkt i det sydfynske. Denne gang Langeland.
                    Hovedpersonerne er Jon og Peter, to barndomsvenner, der er bundet sammen -og skilt ad -af det fælles minde om deres kammerats fatale styrt fra toppen af Langelandsbroen mange år før.

En mesters værk
Deres historier, deres smuldrende tilværelser, deres deroutes, der fletter sig ud og ind af hinanden, folderWung-Sung ud som næsten filmiske scener, stringent trukket på en snor, så man som læser ikke har andet valg end at følge med.
                    Hele vejen mod den afgrund, man aner fra begyndelsen, og som bliver mere og mere uundgåelig for hvert elendigt valg, de to mænd træffer. Deres nedtur er lige så destruktiv, som den er lokroman kende, fordi 
Wung-Sung gavmildt drysser indre dialog og virkningsfulde flashbacks ud over handlingen, så man føler med dem og forstår dem, indtil de står ved det endelige opgør på broen, hvor det hele begyndte, og hvor ingen af dem har mere tilbage.
                    Det er det, han kan, 
Wung-Sung. Skrive mænd ud på papir, så selv kvinder må overgive sig og anerkende tyngden af den bagage, de bærer med sig, vægten fra de mænd -deres fædre -der har formet dem. Deres behov for fysiske opgør, for frigørelse, for at føle sig som en rigtig mand. Det er en mesters værk.
                    Om titlen skal læses som det engelske ord for mænd, eller om den skal læses som det danske men, er ikke givet. Måske fordi den skal kunne begge dele.
 



Camilla Thorup Christoffersen, Fyns Stiftstidende, d. 1/2-2014

 

        Til start på siden