Tilbage til bogen

Anmeldelser af "Pelle Johns Engle"


 

En ægte svadunk

”Jesper Wung-Sung gjorde sig først bemærket med en stribe eksperimenter, der ligesom Rifbjergs tidlige novellesamlinger afsøgte talentets mange muligheder, stillede på linserne i et fint sanseapparat og imponerede ved deres overskud, humor og evne til at vise tilbageholdenhed og kontrol. Sidste års ungdomsroman En-to-tre-NU! blev rost hele raden rundt for den sørgmuntre, stilsikre og raffinerede kombination af klassisk og moderne. Med drengeromanen Pelle Johns Engle viser Jesper Wung-Sung igen en bemærkelsesværdig sikker udnyttelse af mulighederne i en fastlagt genre.
Aksel, Niklas og Joakim fra 6. klasse har dannet kampklubben ”Pelle Johns Engle”. Gennem sindrige ritualer og øvelser forbereder de sig her på at forsvare sig mod altid truende anslag fra Det Onde. Hele repertoiret fra Starwars til De Tre Musketerer trækkes ind i drengenes fantasier om hemmelige alliancer, rænkespil og grusomme Myladys, som de enten magtfuldt torturerer eller hvis uhyrlige ydmygelser de omvendt er helt prisgivet. Tre tøser, Den Slanke Smukke, Den Seje Sorte og Den Søde Bløde, er fjerne og uopnåelige. De er tvetydige genstande for et vildt begær, der får drømmene til at gå amok, og samtidig meget levende væsner, som det kræver håndgribeligt mandsmod, for eksempel at passere forbi på vejen eller ligesom Joakim i hans yndlingsrolle som entomologisk ekspeditionsleder at snige sig ind på.
Historien er god og fortalt med en opfindsomhed, som er på niveau med drengenes, men holdt i ørerne af en fortæller, der ved, hvor han vil hen. Han får på den vis givet det barnlige univers en dybde, hvor de seksuelle fantasier og deres skrøbelige relation til en virkelighed under permanent forandring er et dødsensalvorligt problem, hvilket gør bogen til en interessant opdagelse både for børn og voksne. Og han får dermed også løftet hele fortællingen et andet sted hen, hvor den først og fremmest er litteratur for fuld udblæsning, hvor drengenes fænomenale sprogmaskine udlånes til fortælleren, som så uden blusel kan skabe sexede sugemaller eller svadunk-objekter, dvs. ting, som på en uimodståelig måde beder om at blive brugt til noget andet, end de plejer.
Og sådan er altså også romanen. Ligesom en saks, der skriger på at få lov til at klippe ledninger over, har bogen den svadunk-kvalitet, at den forlanger at blive læst som andet og mere end blot den drengerøvsroman, den ved første øjekast ser ud til at være.”


Frits Andersen, Weekendavisen, d. 20/9-2002


Ved Skillevejen

”Jesper Wung-Sung er en gave til unge læsere. Han kan sproget. Han er ikke ældre, end at han kan huske, hvordan det var. Og så kommer han fra provinsen. Tidligere i år kom ”En-to-tre-NU!”, der er en vaskeægte sydfynsk tåreperser.
”Pelle Johns Engle” er en pubertetsfantasi fra sprækken mellem de to verdener: legen og det andet køn. Forfatteren kalder det en drengeroman, og det er nok, fordi de tre hovedpersoner er drenge. Eller er det, fordi meget af trioens opmærksomhed er rettet mod videodullerne i ”Charlie’s Angels”? Eller er det mon foranlediget af gruppens tophemmelige virksomhed hjemme på Ærø? Her bor nemlig manden Pelle John nede i Dronningestræde. Og ham skal der passes på. Det er missionen. Han kører med klatten. De har godtnok aldrig snakket med ham; men det er en del af spillet – at være cool.
Dén leg har de leget i lang tid, men nu er den ved at være slut. Det er kun Niklas, der egentlig hænger ved. Det er også hans fantasi, der har holdt spillet i gang. Aksel og Joakim har færten af noget mere håndterbart end Charlie’s babes. Niklas har flere problemer, end der er fisk på havnen. Jesper Wung-Sung ridser et fint billede op af mor og søn, fjernsyn, piller – og ømhed.
Så over et forår går klubben til beskyttelse af en ukendt mand og verdens frelse helt i opløsning. Pelle John dør også – mæt af dage – af et hjerteslag. Nu er drengetiden ovre, men den kan jo komme tilbage igen.
Det er en bog om at gå fra sort-hvid til farver og om at udvikle sig sindigt uden alle storbymanererne. Niklas fantasiverden var flot fundet på, den var kantet og nem at forholde sig til. Virkelighedens babes er runde og helt uigennemskuelige. Det kribler i drengene, mens 6. klasse bliver til 7. Kun Niklas står tilbage på kajen og venter på skibet, der skal sejle ham til Bahamas. Sådan er der så meget.”


Steffen Larsen, Politiken d.2/11-2002


Jesper med Swung

”Jesper Wung-Sung bevæger sig tilsyneladende væk fra voksenlitteraturen i retning af ungdomslitteraturen. Eller måske er det mere rigtigt at sige, at han bevæger sig i to sideløbende spor – et for voksne og et for unge, hvor sidstnævnte i hvert fald ikke tiltrækker sig mindre opmærksomhed fra forfatteren selv. Det kan man så begræde som voksenlæser, fordi man godt kunne savne noget mere af den fremragende skuffe, som fx debuten To ryk og en aflevering udsprang af.
Omvendt må man glæde sig på de yngre læseres vegne. For Wung-Sungs ungdomsbøger holder samme imponerende niveau. Tidligere i år udkom den roste En-to-tre-NU! om kærlighed og død blandt gymnasieelever, og nu følger ”drengeromanen” – sådan lanceres den af forlag og forfatter – Pelle Johns Engle.
Det er en stram og kolossalt velskrevet bog om tre drenge (Pelle Johns Engle) i den begyndende pubertet. Og hér kunne anmeldelsen passende og meget traditionelt fortsætte i et kort handlingsreferat krydret med et par tematiske overvejelser – med det ville være at springe over det forkerte sted. For selvom de tre drenge har hver deres velfungerende arketypiske profil, selvom der tegnes overordnede og vigtige problemstillinger for grænselandet mellem barn og ung op, så er det ikke dér Wung-Sung skiller sig ud.
For Pelle John Engles absolut største kvalitet er, at de lever. Wung-Sung husker fantastisk godt. Gang på gang får den voksne (og mandlige) læser aha-oplevelser hentet ud af glemslens mørke. ”Det er rigtigt,” tænker man uvilkårligt og ofte med et overbærende smil: ”Det var sgu da sådan, vi gjorde!” Man genkender et levende liv.
I tilgift til denne ikke ubetydelige præstation er Wung-Sung i stand til at formidle sine erindringer om, hvordan verden ser ud omkring og i en 12-13-14-årig knægt på en både medrivende og selvstændigt levende facon.
Det gør bogen til en virkelig fin oplevelse for den voksne læser, og dét er der i virkeligheden ikke ret mange ungdoms-/drengebøger, man kan sige om. Nok så vigtigt gør det også Pelle Johns Engle til et væsentligt bekendtskab for målgruppen; drengene i den begyndende pubertet. Det bør placere den ved siden af de nye Play Station-spil og alt det andet gode under juletræet.

Bogen kan varmt anbefales. Den er fremragende!”


Ulf Joel Jensen, Sentura, december 2002.

 

Til start på siden