Tilbage til bogen

Uddrag af novellen "Avisen" fra "To ryk og en aflevering":

 

Avisen

Stående med den ene fod på pedalen og begge hænder på styret, lod han cyklen trille hurtigt ned ad vejen. Han sprang af og løb et par skridt med hælene først i jorden for at stoppe den. Fejede støttebenet ned med foden, greb en avis i tasken, som han foldede to gange på midten på vej ned mod huset. Han øjemålte afstanden og var med tre raske spring oppe ad trappen, stak avisen i brevsprækken, og gav den et puf bagi, der fik brevsprækken til at slippe med et smæld. Han fløj ned igen. Spyttede et par gange efter tyggegummiklatter, der var trådt ned i asfalten. Han holdt regnskab. Et-nul. Et-et. Et-to. Cyklede videre til næste stop på ruten. Kom til at klø sig ved næsen og fik straks en sort streg af sværte i ansigtet, som han først opdagede i en senere rude.
Han satte cyklen. På vej tilbage så han, hvordan vægten langsomt fik cyklen til at tippe. Han kunne ikke nå at redde den og stoppede op i stedet for. Da den hældede stærkt, trak han skuldrene op. Den faldt hurtigt og hårdt til jorden. Ringeklokken gav et kling. Den grønne taske spyede en håndfuld aviser ud på gaden.
Han fik et insekt i munden og spyttede. Uden for regnskab. Han kørte i sine egne tanker, spillede et andet spil i hovedet, og kom i tvivl om dét hus havde fået. Fik det, eller fik det ikke? Han gik tilbage og kikkede på døren, men der var intet at se. Døren var lukket, brevsprækken skinnede blank og utilnærmelig. Han stod stille og forsøgte at genkalde sig sine bevægelser. Han mente at have bøjet sig ned til brevsprækken, og besluttede at det havde fået avis.
Den næste dør på ruten stod altid åben, hvis vejret var nogenlunde. Hun ville gerne have, han kom ind i stuen med avisen. Der lugtede sødt og var halvmørkt. Hun lå på sofaen og røg cigaretter og stirrede op i loftet eller på fjernsynet. Hendes store hvide ben stak ud under tæppet. De hang slapt ud over sofakanten eller ragede op som isbjerge. En gang imellem lagde hun en femmer til ham på hjørnet af sofabordet. Den lå der i dag. Holdende vejret trådte han hen for at tage den. Da benene skød op af det mørke tæppe, trak han hurtigt femmeren til sig. Mønten hvinede hen over bordet, inden han fik den op i hånden. Han sagde farvel og tak med ryggen til og var ude ad døren.
7C. Han stoppede ved 7C og var ved at tage en avis op af tasken, da han huskede, at der ingen avis var til 7C mere. "Afgang" havde der stået på en gul seddel. Der så mørkt og tomt ud. Måske var 7C død.
Han steg op og kørte videre. Han så sig selv utydeligt, i en uklar, nubret rude. Hænderne var sorte af sværte, og han forsøgte at sætte frisuren med det yderste af fingrene.
Øjnene fangede hende lige så snart, han drejede om hjørnet. Hun sad på fortovskanten med de spinkle knæ stikkende samlet op foran sig. I kjoleskødet lå en opslået bog, som hun var bøjet over. Ansigtet kunne ikke ses for håret, der hang ned som et gardin. Han rejste sig i sadlen og trådte til op ad vejen. Han svingede benet over bagagebæreren og trykkede håndbremsen i bund. Hun blev siddende på den modsatte side af vejen, bøjet over bogen. Han var på vej hen til døren bag hende med avisen, da hun trak håret til side med den ene hånd.
"La' mig ta' den."
Hun lagde bogen fra sig på kantstenen, rejste sig og børstede kjolen ned. Den foldede avis skiftede hånd. Hun vendte sig, tog i dørhåndtaget, men stak så avisen ind i brevsprækken og lod den hænge.
De befandt sig i hver sin side af vejen. Hun stod og så ned ad vejen, mens fingrene bladrede i bogen. Han stod bøjet over styret og sparkede ned i småstenene med skosnuderne. Et eller andet sted fra brummede en plæneklipper. Han lod en spytklat falde mod en lys plamage i asfalten. Den ramte ude i venstre side. Tog indersiden af stolpen. Scoringen blev godkendt. Han tværede den hurtigt ud med foden og vendte cyklen.
"Vi ses." ...

 

Til start på siden

 

Tekst, billeder, design, grafik og audiovisuelle materialer på nærværende internetsted er beskyttet efter dansk lov og EU-lov om ophavsret. All rights reserved.