Bagsidetekst fra 'Trælår':

 

”De havde begravet Vorte-Morten i haven.
           Selvfølgelig havde de ikke begravet Vorte-Morten i haven. Ikke hele Vorte-Morten, hans hoved
stak op af græsplænen. Dog havde det vist sig nødvendigt at proppe hans mund til. For at sætte en stopper for råbene. Brølene. Skrigeriet …”

Barndomserindringer. Ungdomshistorier. Pubertetsfortællinger. Tyve noveller – fra den lille dreng alene hjemme til den rygsæksrejsende teenager ude i verden – der kredser om opvækst og ungdom. Om den første forelskelse og den første bajer. Om den første kærestesorg og de første tømmermænd. Om første gang man ser en pige æde et helt pennalhus. Om det hurtige hug og den sviende smerte.

Trælår er Jesper Wung-Sungs fjerde novellesamling. Tidligere er udkommet To ryk og en aflevering, Og havet klapper og Mænd er fra Marstal.         

ISBN  978-87-638-1216-0

Tilbage til bogen