Tilbage til bogen

Anmeldelser af "Tretten tynde teenagere & syv små (eventyrlige) skravl":

 


Purunge krigsveteraner

Endnu en samling velskrevne noveller om og til unge fra Jesper Wung-Sung

 

Nogle af de små historier i slutningen af flittige Jesper Wung-Sungs ungdomsnoveller løfter sig ikke rigtig over anslaget. Og det undrer, at den mange gange prisbelønnede og altid sprogbevidste Jesper Wung-Sung i sin nye novellesamling delvist genbruger titlen fra sidste års udgivelse ”Tretten tynde teenagere”.

            Men trods de forbehold er hans nye fortællinger om og for unge endnu et eksempel på, at få forfattere rammer i virkeligheden helt ualmindelige unges ualmindelige sind så rent og så sprogrytmisk, som han gør. Afvekslingen mellem jegfortællere og beretninger skrevet i tredje person, mellem korte og lange sætninger, mellem hunkøn og hankøn og mellem associerende sansninger og konkrete iagttagelser er fornem i novellerne. Og for at blive i sproget lidt endnu er der mange eksempler på overraskende ordbrug. ”Dumkæk”, ”artsmarkører”, ”døgnmareridt”, ”tarmpusher” og ”palminstænger” er bare nogle få af mange udtryk, der lukker opmærksomheden op på vid gab, mens man læser.

            Det er en fornøjelse at læse Jesper Wung-Sungs sprog, som ikke kun findes for at gøre indtryk. Næh, her er der flot sammenhæng mellem ordlyd og –indhold i noveller om unge, der oplever store og også små begivenheder, som skubber til en forandring i dem. I en af historierne har en storebror mistet førligheden og livslysten. I mange andre har hovedpersonerne fået mindre synlige sår. Uden at dvæle ved hverken ulykker eller lykkeslutninger sker der en masse med sjælens purunge krigsveteraner i Jesper Wung-Sungs noveller. Som man indimellem får vanvittig lyst til at høre læst op. Eller selv sige højt.

 

Dorte Hygum Sørensen, Politiken, d. 20/10 – 2012

 

 

 

Til start på siden