Smuk, fejende flot og filosofisk eventyrroman om at kunne vælge livet.

Det er ikke for ingenting, jeg indledte med at kalde Alfred og gabestokken et eventyr, for det er lige hvad det er - med fantastiske elementer og virkemidler for fuld musik og godt med associationer til Jesper Wung-Sungs forbillede H. C. A. (En sammenligning han nok ikke vil være ked af ). Samtidig er fortællingen om den isolerede og udstødte dreng, som er på vej til at blive mand, både gribende, tænksom, sanselig og fuld af liv og humor. Og så rummer den de fineste vignetter af kongekroner, rotter og rådne salathoveder, tegnet af John Kenn Mortensen. Med et ord: gennemført. Hvorfor Jesper W. S. da også nu har modtaget Kulturministeriets Børnebogspris for selvsamme bog.

Tekstuelt bliver man draget ind i historiens stemning af de mange metaforer og mærkværdige hændelsesforløb. Man funderer over de greb, forfatteren foretager og tolker selv videre på de ting, der forbliver usagt.

Der ligger megen sandhed om vores liv gemt i gabestokken på torvet i dette kongerige, hvor Alfred engang stod og galede op. Om det at turde sige sandheder, at være anderledes og have svært ved at finde sin plads i fællesskabet. Man undres og forundres over Jesper Wung Sungs høje niveau som forfatter og fortæller, selv når teksten skal være og er, karsk, barsk og ikke noget skønmaleri. Tak for eventyret!

Wung-Sung kan som ingen anden sætte ord på det at være anderledes. Her i et forunderligt og smukt illustreret eventyr for børn.

Det er en hjertevarm fortælling om at være anderledes og føle sig afskåret fra andre mennesker, og hvordan det kan skabe en sådan vrede, at det kun kan komme ud som fornærmelser. Fortalt fra Alfreds synsvinkel så vi får en forståelse for hans indre liv, og den ender med at kærlighed og venskab ændrer Alfreds liv til det bedre. Jesper Wung-Sung er kongen af metaforer og mærkværdige hændelsesforløb. John Kenn Mortensens forsidetegning er både skræmmende og humoristisk