Skolelærerroman, Samleren, 2006

BAGSIDETEKST

Alle har gået i skole. Ligesom alle har haft en familie. Martin Jensen er 3. generationsskolelærer. På den skole hvor han selv gik, og hvor hans forældre underviste. En dag springer en tidligere elev af toget på Belstrup Station. Det bliver til et showdown for Martin selv. Over tredive år på begge sider af katedret. En lang skudsalve af muntre og/eller melankolske fortællinger fra skolelivet, familielivet og en mindre provinsbys liv. Om de stærke og de svage. Uskylden og skylden. De berømte og de berygtede. Hadet og kærligheden.
Som det faktisk hedder: Ikke for skolen men for livet.


UNDERVISNINGSMATERIALE

"Han har skrevet en eminent roman. Hans primære styrke er at fortælle en historie så fængslende, at den suger al opmærksomhed til sig og lagrer sig mere eller mindre permanent i læserens bevidsthed. Det er stærk og virkningsfuld prosa."


KRISTELIGT DAGBLAD

"Stærkt anbefalelsesværdig roman."

FFFFF


FEMINA




"Jesper Wung-Sung har skrevet en underlig og fascinerende roman. Et fortællingsbundt om en skolelærer i tredje led, om en skole og om et provinssamfund."


INFORMATION