Billedbog, Høst og søn, 2016.

Illustreret af Anna Margrethe Kjærgaard.

BAGSIDETEKST

DEN HVIDE KANIN K har levet hele livet i den sorte hat, men hvad gør den, når tryllekunstneren falder død om, og den for første gang må hoppe ud i verden. For hvor bliver rampelyset og bifaldet af? Hvor skal den bo, og hvordan skal den leve? Findes der en anden hat derude? Er kaninen overhovedet en ægte kanin? Eller er den bare en lille hvid prik?
 

“Det er en smuk, fin og velfortalt fortælling, vi bliver ledt igennem. Sproget er overbevisende og tæt og kompakt, men på en måde, så man hele tiden drives frem i historien. Illustrationerne står naivistisk og fint til teksten.”


BOGBOTTEN

“Det er ret fabelagtigt, hvordan man kan blive ved med at dykke ned i referencer og associationer i Jesper Wung-Sungs bøger og samtidig begejstres over deres velfortalte simple historier.”


INFORMATION

“Teksten er velskrevet på et højt niveau, og de flotte illustrationer gengiver fint sindstemninger og atmosfærer i de miljøer, kaninen bevæger sig i.”


LEKTØRUDTALELSE